Johnny Hansen byder på en musikalsk aften fyldt med enestående anekdoter fra et spændende scene- og turneliv.
Kom og vær med, når Liv i Forsamlingshusene åbner dørene til Fuglede Forsamlingshus til en musikalsk aften med Johnny Hansen. Johnny tager dig med på en rejse gennem nogle af de
største hits fra hans karriere som soloartist og forsanger i Kandis.
Det er onsdag den 18. januar 2023 kl. 19:00-21:00 i Fuglede Forsamlingshus, at du har mulighed for at opleve Johnny Hansen, når han byder dig velkommen til en musikalsk aften
krydret med anekdoter, fortællinger og musik fra et spændende scene- og turneliv. Johnny Hansen har været en del af dansk showbizz i over 35 år og optrådt over hele landet både som
forsanger i Kandis, sammen med sin far Bjørn Hansen – kendt fra Bjørn & Okay – samt med countryorkester og som soloartist.
Lyder dette som en aften du kunne tænke dig at blive en del af, så kan billetterne købes via www.fugledeforsamlingshus.dk/ eller www.kalundborglif.dk. Prisen pr. billet er 295,- kr. Du
kan læse mere om Fuglede forsamlingshus på www.fugledeforsamlingshus.dk/.
Aftens musikalske oplevelse sker i samarbejde med Fuglede Forsamlingshus og Liv i Forsamlingshusene.