Kalundborg Kommune skal i forbindelse med de kommende vandområdeplaner 2021-2027 udarbejde forslag til den fysiske vandløbsindsats i kommunens vandløb.
Lokale vandråd skal nu inddrages i udarbejdelsen af disse forslag.
Det er kommunen, der skal nedsætte vandrådet, men initiativet til at oprette vandråd skal dog komme fra de organisationer og foreninger, der ifølge lov om vandplanlægning kan være medlem af vandrådene.
Det er relevante landsdækkende erhvervsorganisationer samt landsdækkende foreninger og organisationer, hvis formål er beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser. Desuden omfattes lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål eller i øvrigt er knyttet til interesser forbundet med beskyttelse og benyttelse af vand.
Anmodning om oprettelse af vandråd kan ske til vandlob@kalundborg.dk
Læs mere på Kalundborg.dk under Høringer.