Den 23. april arrangerede Familie & Samfund Kalundborgkredsen et farverigt foredrag af historiker og museumsinspektør Annette Hoff, som fortalte om Den Danske Kaffehistorie.

Nydelsesmidler som te, kaffe, chokolade, vin og øl, har alle en historie og er med til at danne den kultur vi er en del af. Te og kaffe forandrede vores måde at være sammen på. Annette Hoff har i Rigsarkivet fundet bl.a. arkivpakker fra 1732 og varelister fra forskellige steder i Danmark. I protokoller kunne ses, hvem har tekopper, kaffekopper. Sociale begreber var forbundet med kaffe.

År 1681 kom 1. last grønne arabiske kaffebønner til Kronborg, hvor de skulle fortoldes i Øresund. De kom fra Istanbul. De kunne senere købes på apoteket og kostede lige så meget som en hest. I 1672 ville Frederik den tredje have styr på apoteker, så kunne te / kaffe blive Kongelig privilegeret.

I barokken / renæssancen, kommer der lette møbler, stole, borde og der skænker man op i små kopper. 1730 kommer porcelænskopper og kaffemøller i de velhavende hjem. Men inden 1730 var der ikke hanke på kaffekopperne.

 Hollænderne opfinder kogekedlen. I 1680 kom porcelænskander til kaffe, fajance benyttes og   kaffekander laves også af Tin. Der var status i sølvkanderne, som kom år 1760 og Holberg lavede grin med de forskellige følelser.

I 1783 skulle præsterne fortælle kongen, hvad bønderne drikker. De drak tynd øl, og mente man kun drak te, hvis man var syg. Te kan man selv lave, mente bønderne. Kaffe blev drukket ved bondebryllupper og det kunne majestæten ikke lide.

Kaffepunch var for mænd. Børnearbejdere fik morgenkaffe. Arbejdskulturen kunne ikke undvære kaffe, uanset hvor fattig man var.

Danmarks statistik oplyser i 1842 – 80 % vælger kaffen.

Der er mange ord der er knyttet til kaffen, såsom kaffepause, hvor man kan få en lille snak, den var ikke skrevet ind i overenskomsten. Desuden tordenkaffe, jordmoderkaffe.

Under 2. verdenskrig kom rationering og i 1942 var der intet kaffe tilbage. Rich blev erstatning.

I dag kan vi få gourmet kaffe, gå på Cafe Europa og blære sig. Peter Larsen kaffe på Roskilde Festival, Kold Bryg – meget stærk.

Cafe kulturen kom midt i 1970erne og i 1982 kom Stempelkanden, hvor Claus Meyer købte kvalitetskaffe.

Et meget spændende foredrag fortalt med begejstring og humor.

Se alle foreningens aktiviteter her: Familie & Samfund Kalundborgkredsen

 

Pressefoto