Da min kone stod i haven med vort skønne, gamle flag,
følte jeg et sug i maven og et dejligt velbehag,
for jeg elsker Dannebrog, det er så smukt mod himlen blå,
det er noget vi må værne om, det skal vi passe på.
Jeg blev stående i døren med min gamle kaffekop,
mens jeg kiggede på flaget, der blev trukket langsomt op.
Der blev vinket, og hun råbte, at det var en dejlig dag
og fortalte, det sku’ fejres med vort smukke, danske flag.
Da jeg kigged’ op mod himlen, vajede Dannebrog igen,
og jeg bukked’ dybt og hilste på min gode, gamle ven.
Jeg ku’ se, min kone sende kys til flaget og til mig,
og jeg blev så glad og råbte: Lille skat, jeg elsker dig.
Hans Jørgen Buchberg
