Comedy-monologen ”Gemmeleg” med komiker Valdemar Pustelnik
I februar præsenteres comedy-monologen ”Gemmeleg” med den talentfulde komiker Valdemar Pustelnik. En humoristisk optræden, der samtidig har dybde og relevans for et bredt publikum.
Gemmeleg – en humoristisk refleksion over det introverte liv
I ”Gemmeleg” tager Valdemar Pustelnik publikum med på en underholdende og tankevækkende rejse ind i livet som introvert. Med sin baggrund i både stand-up og teater formår Valdemar at kombinere skarp humor med teatralske elementer og skabe en forestilling, der rammer lige i hjertet.
Forestillingen handler om de udfordringer, der opstår, når man som introvert skal navigere i en verden, der ofte forventer konstant udadvendthed og sociale interaktioner. Publikum kan forvente genkendelige og morsomme scener fra familiefester, personalearrangementer og forældremøder – alt sammen leveret med Valdemars unikke charme og skarpe blik for livets absurde øjeblikke.
Valdemar har rødder i både stand-up og teater, og i “Gemmeleg” trækker han på begge genrer i en forestilling, der stiller skarpt på de vanskeligheder, der opstår, når man er tvangsindlagt til familiefester, personalearrangementer og forældremøder.
”For nogle af os er det faktisk lettere at gemme os på toilettet end at være sammen med andre mennesker”.
Showet er Valdemars Pustelniks 5. soloshow. Det seneste var “Dansk, danskere…”, der spillede for udsolgte sale i 2020.
Valdemar fortæller om forestillingen:
”Den tager udgangspunkt i en meget personlig fortælling, og jeg glæder mig til at komme ud og vise den i 2025. Den handler om at finde ud af, at jeg i virkeligheden er meget mere introvert, end jeg selv havde troet, og jeg har oplevet, at overraskende mange publikummer kan genkende sig selv i det. Det er dejligt, at vi kan grine lidt af os selv på den måde”.
Der vil være mulighed for at opleve comedy-monologen hele fire forskellige steder i kommunen:
Ubby Forsamlingshus: Tirsdag den 4. februar kl. 19.00. Mulighed for fællesspisning fra kl. 18.
Hallebyore Mødested: Onsdag den 5. februar kl. 19.00. Inkl. kaffe, the og kage.
Kalundborg Biblioteker: Torsdag den 6. februar kl. 19.00. Inkl. chips og sodavand,
Røsnæs Forsamlingshus: Mandag den 10. februar kl. 20.00. Inkl. kaffe, the og kage.
Tilledningsoplysninger og billetpris via www.kalundborgbib.dk under ”det sker”.
Hallebyore Mødested: Ingen tilmelding. Man møder blot op.
Samarbejdet med Odsherred Teater skaber plads til flere kultur-og teateroplevelser.
Vi er glade for at kunne fremhæve det mangeårige og succesfulde samarbejde med Odsherred Teater der fortsat bringer unikke og sjove oplevelser til borgerne i Kalundborg kommune.
Egnsteateraftalen har gennem årene gjort det muligt at præsentere et bredt udvalg af forestillinger og arrangementer, og februar bliver måneden, hvor denne egnsteateraftale får en særlig plads i rampelyset.
Tidligere har Odsherred Teater haft succes med en række forestillinger i Kalundborg kommune, bl.a. Nina, kære Nina, To halvgamle mænd – det store liveshow og Historien om en sang. Via Kulturpakke-ordningen til skolerne i Kalundborg, har Odsherred Teater også budt ind med relevante forestillinger til børn og unge.
Vi ser frem til at byde publikum velkommen til en uforglemmelig teateroplevelse med ”Gemmeleg”