Ikke kategoriseret

Foto: Anne Mette Kirk - @DitteCapion.

Foredrag og fællesspisning

Et rørende, humoristisk og ærligt foredrag om Anne Mettes egne bekymringer og sønnens udfordringer med diagnosen autisme. 
Få udvidet jeres horisont, rykket fordommene og få et solidt smil plantet på læben under dette autentiske foredrag. 
Anne Mette Kirk fortæller om omgivelsernes reaktion, om sønnens udfordringer, hendes egne bekymringer og om lykken, der viste sig at lure lige om hjørnet. 

Topmøde med Kalundborg-deltagelse

Topmøde med Kalundborg-deltagelse

Parterne i det veletablerede samarbejde om udvikling af folkeskolen i Kalundborg Kommune – ”Sammen om Skolen” – trådte fredag formiddag op på den store scene på KLs årlige topmøde på børn- og ungeområdet for at inspirere og dele ud af erfaringerne med at skabe et forpligtende fællesskab for folkeskolen på tværs af forældre, faglige organisationer, ledelse og politikere.

Sjælland har brug for en fremtidssikret plan for klimatilpasning

Sjælland har brug for en fremtidssikret plan for klimatilpasning

SF kræver, at der laves en samlet national klimatilpasningsplan, der ikke bare sætter rammerne for kommunerne, men også stiller krav til byudviklingen i de mest udsatte områder. Vi kan ikke bygge, som om vi stadig er i gårsdagens verden. Vi skal tænke langsigtet – for vi ved, at klimakrisen kun vil eskalere.
Vi har set, hvad der sker, når vi ikke handler. Både i Sydsjælland og på Lolland-Falster har vandmasserne givet en smagsprøve på fremtiden. Og Frederikssund, Kalundborg og resten af Sjælland risikerer at blive de næste. For at beskytte vores kyster, vores byer og vores fremtid er det tid til, at staten, regionerne og kommunerne samarbejder om en fælles plan.

Pressefoto

365 hjerteløbere i Kalundborg Kommune

Formålet med Hjerteløberordningen er at sende frivillige hjerteløbere frem til personer med hjertestop uden for hospital for hurtigst muligt at igangsætte eller overtage hjertelungeredning og starte behandling med en hjertestarter. Der er solid evidens for, at de vigtigste parametre for succesfuld genoplivning er tidlig erkendelse af hjertestop, tidlig opstart af hjertelungeredning og ikke mindst hurtigt stød med hjertestarter.
For første gang er det muligt at oplyse kommunale hjerteløbertal. Her får I en oversigt over aktive hjerteløbere i Region Sjællands kommuner.

Juhu – så er det snart vinterferie – hent programmet på biblioteket!

Juhu – så er det snart vinterferie – hent programmet på biblioteket!

Nu er der ikke længe til! Vinterferien er på vej og Kalundborg Biblioteker tilbyder endnu engang masser af arrangementer for store og små.
Vi indleder vinterferien lørdag 8. feb. med den skønne teaterforestilling ’Chicks. En ordløs klovneforestilling om to høns, den kvikke Hilda og den klodsede, men modige Gump. De lever side om side sammenklemt i et bur, indtil lågen en dag går op og de opdager verden udenfor. En fantastisk forestilling, som får alle aldre til at grine med! Forestillingen spiller på Gørlev Bibliotek og er for de 4-10 årige.

Foto: Hanne Buchberg

I livet er du med som gæst

I livet er du med som gæst,
så husk at synge og danse.
Om det bliver en skøn og dejlig fest,
ved vi ikke, men en dag vil den standse.
Kast dig ud i en fejende vals eller twist
vær nu ikke alt for genert.
Skønt du gør, hvad du kan, er det sikkert og vist,
at du af og til træder forkert.

Hans Jørgen Buchberg

Midlertidig vej skal lede trafikken udenom rundkørslen ved Tømmerup. Foto: Brdr. Henriksen

Midlertidig vej ved Tømmerup åbner for trafik

Fredag formiddag bliver kegler og afspærring fjernet, og der bliver tændt for et midlertidigt lyskryds, som dirigerer trafikken udenom rundkørslen ved Tømmerup i Kalundborg Kommune.
Vejdirektoratet er ved at anlægge 3. etape af Kalundborgmotorvejen mellem Knabstrup og Kalundborg, og skal i den forbindelse bygge rundkørslen ved Tømmerup om til et lyskryds. Ombygningen er nødvendig for at sikre, at den øgede mængde trafik, der vil komme til og fra den nye motorvej, kan afvikles på en fornuftig måde.
Vejdirektoratets entreprenør er godt i gang med arbejdet ved rundkørslen, og er nu klar til at åbne for den midlertidige vej fredag formiddag.

ORLAKLUBBEN – Bogklub for børn på Biblioteket i Kalundborg

ORLAKLUBBEN – Bogklub for børn på Biblioteket i Kalundborg

ORLAKLUBBEN – Bogklub for børn på Biblioteket i KalundborgKom og vær med i Orlaklubben – en bogklub for de 10-13 årige på Kalundborg Bibliotek. Vi mødes i Det Grønne Rum den første torsdag i måneden med start torsdag d. 6. februar og vil læse både danske og udenlandske nye bøger.

Tåge over land og by

Tåge over land og by

Trods DMIs varsel om bedre vejr søndag eftermiddag, var det ikke solskin der mødte vores fotograf, da hun tog en tur til Kalundborg. Men selvom sigtbarheden var svær, var mange alligevel ude og nyde vejret, en tur i vandet og meget mere.
Se bare billederne her!

Comedy-monologen ”Gemmeleg” med komiker Valdemar Pustelnik

Comedy-monologen ”Gemmeleg” med komiker Valdemar Pustelnik

I ”Gemmeleg” tager Valdemar Pustelnik publikum med på en underholdende og tankevækkende rejse ind i livet som introvert. Med sin baggrund i både stand-up og teater formår Valdemar at kombinere skarp humor med teatralske elementer og skabe en forestilling, der rammer lige i hjertet.
Forestillingen handler om de udfordringer, der opstår, når man som introvert skal navigere i en verden, der ofte forventer konstant udadvendthed og sociale interaktioner. Publikum kan forvente genkendelige og morsomme scener fra familiefester, personalearrangementer og forældremøder – alt sammen leveret med Valdemars unikke charme og skarpe blik for livets absurde øjeblikke.

Pressefoto

Rock fra 60’erne

Danmarks pionerer inden for progressiv rock er tilbage med original lyd og ny energi. Peer Frost på psykedelisk guitar, Peter Ingemann på vokal og bas, og Hans Fagt på trommer genopliver klassikere som 25-Øre Boogie og Oppe i Træet. Formen er i top. Gør jer klar til en unik rockoplevelse med tidløs musik! 

Foto: ABW

Er folkestyret løbet af sporet? Vintermøde i Familie og Samfund

Familie og Samfund Kalundborg Kredsen afholder vintermøde den 4. februar 2025 kl. 19.
Poul Madsen viser, hvordan det på afgørende vis har forskubbet magtbalancen. Det er et, på en gang, både rystende og underholdende foredrag, krydret med en række anekdoter og skræmmende eksempler på, hvordan offentligheden er forsøgt manipuleret.