Ikke kategoriseret

Den årlige test af varslingskanalerne

Den årlige test af varslingskanalerne

Den første onsdag i maj kl. 12 tester Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet S!RENEN og de fysiske varslingssirener.
S!RENEN testes for at sikre, at folk kender til systemet og er trygge ved det. De fysiske varslingssirener testes for at huske folk på, hvordan de lyder, og hvad de betyder.

Pressefoto

Hornfiskefestival i Kalundborg

I denne tid svømmer store stimer af hornfisk mod kysterne på Vestsjælland. Det er derfor tid til at finde fiskegrejet frem, og kaste blinket ud efter de velsmagende og flotte fisk med de grønne ben.
Hornfiskefestivalen afholdes lørdag d. 11. maj på Havneparken i Kalundborg. Under festivalen vil der være mulighed for at dyste om en lang række flotte præmier. Således præmieres de fem tungeste hornfisk i kategorierne børn under 12 år, unge under 18 år og endelig voksne. Konkurrencen er dermed for alle, og der er mange flotte præmier på højkant.

Pressefoto

Temadag ruster elever i mødet med ungelivets udfordringer

Torsdag fik 7. og 8. årgang på Skolen på Herredåsens besøg af Helt Normalt?, og en af de workshops, eleverne besøgte, står sundhedskonsulent Tanja Tang Jensen for. Her har hun fokus på elevernes sundhedsvaner, flertalsmisforståelser og de påvirkninger nikotin og alkohol har på de unges hjerner:
”Denne her indsats er vigtig, både fordi de unge bliver korrigeret i nogle af de misforståelser, de kan have i forhold til deres klassekammerater og andre unges adfærd, men også fordi de får vigtig viden med sig fra disse workshops. I min workshop taler jeg også en del ind i de konsekvenser, der kan være ved at bruge nikotinprodukter og drikke alkohol, når man er ung, og hjernen ikke er færdigudviklet”.

One mile ruter til Royal Run

One mile ruter til Royal Run

I forbindelse med Royal Run 2024 har Kalundborg Kommune etableret fire nye one mile ruter, der er åbne for offentligheden. Disse ruter er ikke kun velegnede til træning op til Royal Run, men kan også nydes af borgerne efter begivenheden. Skiltene er opsat, så det er bare med at komme ud og prøve kræfter med one mile distancen.
De fire one mile ruter er placeret i Havnsø, Høng, Gørlev og Kalundborg, byer der alle har været værter for forfester i anledning af Royal Run.

Foto: ABW

Antallet af indbrud stiger igen – men ikke i Region Sjælland

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der sammenlignet med sidste år er sket en stigning i antal anmeldte indbrud i årets første kvartal på 5 pct.
Ser vi alene på Region Sjælland, ser udviklingen imidlertid anderledes positiv ud – i hvert fald i flere kommuner. Greve, Guldborgsund, Kalundborg, Køge, Odsherred, Ringsted, Roskilde og Solrød tegner sig for store procentvise fald, mens udviklingen i Slagelse, Vordingborg og på Stevns desværre er gået den forkerte vej. Samlet set er der i årets første kvartal sket et fald i antal anmeldte indbrud i Region Sjælland på 30 pct. sammenlignet med sidste år, men lokalt er der altså store forskelle.

Pressefoto

96 projekter skal give naturoplevelser i mørket

Friluftsrådet har givet tilskud til 96 projekter fra Udlodningsmidler til Friluftsliv, som skal være med til at vise befolkningen de mange gode natur- og friluftsoplevelser, man kan få, når mørket er faldet på. Der er i alt uddelt 2 mio. kr. under puljen ‘Nat i Naturen – naturoplevelser i mørket’.
I Kalundborg har bl.a. Viskinge Eventyrlige Skovhaver fået tilskud til tre åbne arrangementer med aftenvandring i skoven, formidling af nattens dyreliv, historiefortælling og bålaktivitet.

Pressefoto

Vild dag på Experimentarium

For at markere skolens 70-års jubilæum tilbage i marts måned, var hele Gørlev Skole tirsdag taget på fællestur til Experimentarium i København. Dagen bød på både en interaktiv biograftur, VR-oplevelser i Naturriget og en tur under huden på mennesket.

Vejarbejdere på Sjælland kæmper stadig med aggressive bilister og al for høj fart

Vejarbejdere på Sjælland kæmper stadig med aggressive bilister og al for høj fart

Vejarbejderne på Sjælland lever stadig med biler, der suser forbi i al for høj fart, og antallet af ulykker ved vejarbejder er stigende på landsplan. Derfor går Asfaltindustrien og 3F igen i luften med en kampagne, der skal sætte fokus på vejarbejde og skabe bedre trafikvaner. Danskerne vil blive mødt med budskabet “Pas på den jeg elsker” ved vejarbejder i hele landet.

Pressefoto

Alle skal være venneværdige

Mandag aften var alle skolebestyrelser, forældreråd, interesserede lærere og forældre fra folkeskolerne i den sydlige del af kommunen samlet til foredrag om venskaber, ensomhed og vensomhed ved skolekonsulent Anne Søgaard. En af hovedpointerne var, at alle skal være venneværdige.
Venskaber er afgørende for både en god skolestart og skolegang, og netop derfor er det ifølge Anne Søgaard vigtigt, at eleverne fra start oplever at blive taget godt i mod af både lærere, elever og elevernes forældre.

Foto: Hanne Buchberg

Blomster i farver og træers grønne løv

Der er nogen, der taler om
at foråret er på stand by,                                     
den påstand vil jeg ikke beklikke.
Men jeg er lige kommet hjem
fra skoven glad og sej,
så det negative lader jeg ligge.
Der er blomster i farver
og træers grønne løv
og egern, der løber og leger,
min næse er fyldt med pollenstøv,
så alt er som det plejer.

Hans Jørgen Buchberg

Satte turbo på dansk og matematik

Satte turbo på dansk og matematik

Eksamensperioden står for døren, men for nogle 9.klasseelever i Kalundborg Kommune er eksamenerne en særlig stor mundfuld. Derfor har 25 udvalgte elever været en del af UngKalundborgs Turbo-Læring, hvor de i løbet af efteråret og foråret har fået intensiv undervisning i dansk og matematik.
Men forløbet fokuserer ikke kun på fagenes faglige indhold, for det er vigtigt også at indtænke motion, aktiviteter og det sociale mellem eleverne.

Ny undersøgelse viser gode resultater for Herredsåsen

Ny undersøgelse viser gode resultater for Herredsåsen

Lærere, ledelse, elever og forældre til elever i udskolingen på Skolen på Herredsåsen kan glæde sig over positive resultater fra den årlige ungeprofilundersøgelse. Undersøgelsen viser gode tendenser i udskolingselevernes fritidsliv, tobak- og alkoholforbrug og kriminalitetsrater.
Undersøgelsen udføres af foreningen BørnUngeLiv i samarbejde med folkeskolerne og kommunens SSP-konsulenter. Formålet med undersøgelsen er blandt andet at blive klogere på de unges vaner, helbred og trivsel.