Ikke kategoriseret

Rigtige Mænd

Rigtige Mænd

Fredag den 7. juni 2024 kl. 20:00-22:00 byder Eskebjerg Forsamlingshus velkommen til en skøn musikalsk aften, når det erfarne orkester Rigtige Mænd fejre 25-års jubilæum. Der bliver skuet op for den musikalske underholdning når Rigtige Mænd spiller tv·2’s fantastiske materiale. Der er garanti for at publikum vil hengive sig til både dans og fællessang til en perlerække af klassikere som: Ræven og rønnebærrene, Be bab a lula, Bag duggede ruder og De første kærester på Månen.

Skal arbejde for elevdemokratiet

Skal arbejde for elevdemokratiet

Lige nu er Benjamin Borg Andersen fra 9.klasse på Firhøjskolen i fuld gang med afgangsprøverne, men når sommerferien er slut, flytter han sammen med 12 andre unge fra hele landet til Danske Skoleelevers sekretariat i Risskov ved Århus. Her skal han og de andre unge det næste år arbejde for elevdemokratiet og elevernes stemme i den skolepolitiske dagsorden: ”Danske Skoleelever er elevernes stemme på Christiansborg, og dér kan vi tale med politikerne om forskellige emner om skolelivet. Vi oplever, at de lytter til os, og det er vi glade for”, fortæller han.

Foto: ABW

Kommunerne kan spare over 5,6 milliarder kroner på ledelse og administration

Kommunerne og regionerne skal spare 3 mia. kr. på administration ifølge regeringsgrundlaget. Det er udgangspunktet, når KL og regeringen nu er i gang med at forhandle rammerne for kommunernes økonomi i 2025. En ny analyse fra CEPOS viser, hvor meget kommunerne kan spare på de såkaldte ’kolde hænder’, ved at lade sig inspirere af hinanden.
”Vores analyse viser, at regeringens målsætning om at spare 3 mia. kr. på ’kolde hænder’ ikke bare er realistisk, men faktisk forholdsvis konservativ. Der er nemlig plads til en langt mere ambitiøs målsætning,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Skøn botanik og historie

Skøn botanik og historie

Kystskoven rummer et skov- og parkområde på ca. 20 ha på Røsnæs sydkyst 2-3 km vest for Kalundborg. Området blev fredet i 1988, og der er offentlig adgang til hele arealet.
Fra Kystvejen stiger terrænet mod nord over skovdækkede bakker iblandet åbne partier. Store dele er beplantet, og der er i tidens løb indført mange træer, buske og urter til området, samtidig med at den naturlige flora har indfundet sig. Kystskoven rummer således en rig flora.
Dit Kalundborg tog kameraet med på skovtur…

Foto: ABW

Lokalarkivet er åbent for alle

Kalundborg Lokalarkiv finder du på Volden 1.
Arkivet er åbent for alle, hvad enten man bor i kommunen, er sommerhusejer, turist eller blot på gennemrejse. Det er gratis at benytte arkivet, dog tager de et mindre gebyr for kopier, hvad enten det er af arkivalier eller fotos.

Foto: Hanne Buchberg

Jeg elsker at synge og lege

Jeg elsker at synge og lege
og læse for de små,
men de vil se onkel Reje,
det kan jeg ikke forstå.
Prøver jeg at spille lille
og være stærk og sej,
sidder de ganske stille
og kigger forbavset på mig.

De logger ind på sider, 
hvor der er videoer og spil.            
Jeg fatter ikke, de gider,
men det er jo det, de vil.
Jeg tænker på min alder
og åbner min iPhone – min ven.
Det er som om den kalder,
på mig igen og igen.

Hans Jørgen Buchberg

Foto: JTL

Tur til Røsnæs fyr med foredrag

Gigtforeningens Kalundborg gruppe afholder sin månedlige gigtcafe, denne gang med en tur til Røsnæs fyr med foredrag m.v.
Vi tager en tur til Røsnæs fyr, hvor der vil blive holdt et foredrag, samt mulighed for at komme op i fyret.
Hvis vejret tillader det, vil der blive serveret lidt bål mad i nærliggende bålsikret område.
Der vil være egen transport til stedet.

Stilhed før Royal Run

Stilhed før Royal Run

En solrig og varm majdag, lige op til Royal Run, summede byen endnu af stilhed, mens afspærringerne blev sat op rundt omkring indre by. I biblioteksgården kunne man finde plads til et par rolige minutter og nyde den frodige beplantning.

kort-illustrationen Midt- og Vestsjællands Politi

Etablering af midlertidigt militært område i Kalundborg

Midt- og Vestsjællands Politi har truffet aftale med Forsvaret om etablering af et midlertidigt militært område på en del af havnen i Kalundborg fra mandag den 20. maj. Det midlertidige militære område i Kalundborg Havn ophæves 6. juli kl 24.00.

Foto: ABW

Kender du Else, Birthe og Kirsten?

De svindlere, der franarrer ældre mennesker deres penge, går målrettet efter de navne, der indikerer, at offeret er en del af den ældre generation. En liste over de mest udsatte navne i det område, som Midt- og Vestsjællands Politi dækker, viser tydeligt, hvilke navne, som svindlerne orienterer sig mod.

Foto: ABW

Du kan stemme derhjemme

Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke har mulighed for at komme til valgstedet på valgdagen, kan du ansøge om at brevstemme i eget hjem. Hvis du ønsker at brevstemme hjemme, skal du søge om det hos Kalundborg Kommune.
Du kan søge om at stemme hjemme ved at udfylde et særligt ansøgningsskema, som du kan få ved at kontakte din kommune eller finde på Indenrigs- og Sundhedsministeriets valghjemmeside. Du kan også søge om at stemme hjemme ved at kontakte kommunen telefonisk.

Pinsetrafikken - kør hjemmefra i god tid

Pinsetrafikken – kør hjemmefra i god tid

Den første udrejsetrafik i pinsen forventes at starte fredag d. 17. maj, hvor rejsetrafikken vil blande sig sammen med eftermiddagens myldretidstrafik. Det vil hovedsageligt være i tidsrummet fra kl. 13:00 til 19:00. Ligeledes kan der lørdag d. 18. maj mellem kl. 11:00 – 14:00 være risiko for tæt trafik flere steder i landet.
Trafikken vil hovedsageligt bevæge sig fra hovedstadsområdet mod Jylland via E20 Vestmotorvejen og Fynske Motorvej samt rute 21 mod Sj. Odde.
Hjemrejsetrafikken forventer vi vil finde sted 2. pinsedag mandag d. 20. maj i tidsrummet fra kl. 11:00 – 18:00. Her vil trafikken bevæge sig fra Jylland mod hovedstadsområdet via E20 Fynske Motorvej og Vestmotorvejen, samt rute 21 fra Sj. Odde .
Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt kører uden for de nævnte tidsrum.