Aktuelt3

Dorte Schou gæster Litteratursalonen

Dorte Schou gæster Litteratursalonen

Kalundborg Bibliotek går på opdagelse i forfatter Dorte Schous nyeste bog ”Øjnene holder aldrig op med at se”.
Det er Dorte Schous anden roman, og bogen er vævet sammen af korte lyriske stykker, som tilsammen danner en både grusom og smuk familiehistorie. 

Politirapporten fra 2025-01-27

Politirapporten fra 2025-01-27

Lokalpolitiet var forbi Rynkevangskolen for at se til skolepatruljerne, der gjorde et godt stykke arbejde. Tre drenge kom cyklende uden lys på og fik en alvorlig påtale for det. Samtidigt blev deres forældre orienteret. Desuden blev en enkelt personbil standset og føreren blev gjort opmærksom på, at hans ene forlygte var defekt.

Hjortetaksøkse med dekorationer. Foto: Museum Vestsjælland

Videnssalon 2025 – Våben i Vestsjælland

Museum Vestsjælland har inviteret forskellige eksperter til en række med videnssaloner om våbenmagt, kamp, konflikt, forsvar, modstand og flugt fra forskellige sider, tider og steder med udgangspunkt i Vestsjælland. 
Eksperterne deler ud af deres viden og i dialog med museumsinspektør Trine Borake, Museum Vestsjælland, undersøger de forskellige afkroge af krig og konflikt. Salonerne skal gøre os klogere på denne dystre, men uundgåelige problematik, der desværre er aktuel både i fortid, i nutid og sikkert også i fremtiden.

Politirapporten fra 2025-01-20

Politirapporten fra 2025-01-20

Skolepatruljerne trodser vind, vejr og mørke og stiller sig ud for at hjælpe deres kammerater sikkert i skole. I uge 5 sættes der fokus på den store indsats som skolepatruljerne leverer. Lokalbetjentene i Kalundborg lagde vejen forbi for at give skolepatruljerne et skulderklap i “Den sureste uge” og se, om trafikanterne overholdt reglerne.

Midlertidig vej skal lede trafikken udenom rundkørslen ved Tømmerup. Foto: Brdr. Henriksen

Midlertidig vej ved Tømmerup åbner for trafik

Fredag formiddag bliver kegler og afspærring fjernet, og der bliver tændt for et midlertidigt lyskryds, som dirigerer trafikken udenom rundkørslen ved Tømmerup i Kalundborg Kommune.
Vejdirektoratet er ved at anlægge 3. etape af Kalundborgmotorvejen mellem Knabstrup og Kalundborg, og skal i den forbindelse bygge rundkørslen ved Tømmerup om til et lyskryds. Ombygningen er nødvendig for at sikre, at den øgede mængde trafik, der vil komme til og fra den nye motorvej, kan afvikles på en fornuftig måde.
Vejdirektoratets entreprenør er godt i gang med arbejdet ved rundkørslen, og er nu klar til at åbne for den midlertidige vej fredag formiddag.

Politirapporten fra 2025-01-13

Politirapporten fra 2025-01-13

En 23-årig mand anmeldte, at han havde fået stjålet 2 paller med 60 pakker isolering, der var blevet leveret uden for hans bolig. Efter et tip blev pallerne med isolering fundet i en lade i Gørlev. Den forurettede i sagen fik derfor sin isolering tilbage, og politiet har sigtet en 47-årig mand for tyveriet.

Foto: Hanne Buchberg

Livet kræver tålmodighed

Livet kræver tålmodighed,
skab det i ro og fred.
Men det er ikke legoklodser,
du bare kan lege med.
Du skal bygge dit eget liv,
men byg nu ikke for stort,
så kan stormen vælte det
og livet gå i sort.

Hans Jørgen Buchberg

Politirapporten fra 2025-01-06

Politirapporten fra 2025-01-06

Dem kom en melding om brand i et anlæg i en virksomhed på Asnæs Skovvej, som var opstået under en reparation. Virksomhedens eget brandberedskab fik slukket ilden, og der var ingen som kom noget til. Politiets og brandvæsenets indsatsledere kørte til stedet, hvor det viste sig at branden var opstået i en varmeveksler. Branden blev undersøgt, men der blev ikke fundet noget mistænkeligt eller farligt, der skulle gøres yderligere ved.

Pressefoto

Velkommen til Historiecaféer i Det Grønne Rum

Kalundborg Bibliotek er glade for at kunne præsentere et nyt initiativ i vores nyindrettede ”Grønne Rum” – Historiecaféer!
Gennem fem spændende arrangementer sætter vi fokus på historie og skaber et rum for fordybelse, samtale og inspiration. Historie er ikke bare fortiden; det er en del af vores identitet, vores sted og vores forståelse af verden. Som bibliotek ser vi det som vores opgave at formidle og fremme historisk bevidsthed på en måde, der engagerer og begejstrer vores borgere.

Politirapporten fra 2024-12-18

Politirapporten fra 2024-12-18

I Gørlev blev det anmeldt, at en mand i forbindelse med slagsmål var såret af knivstik på en privat adresse. Fremme på stedet kunne politiet konstatere at en 31-årig litauisk mand havde en flænge på underarmen. I nærheden af stedet traf politiet en 44-årig litauisk mand, som blev anholdt og sigtet for vold.

Foto: ABW

Udleveret og fængslet i sag om dobbeltdrab

Manden er sigtet for medvirken til drab og drabsforsøg i forbindelse med et banderelateret skyderi i Kalundborg i november 2020, hvor to mænd blev dræbt og en tredje blev alvorligt såret.

Fem andre mænd er tidligere i sagen blevet idømt fængsel på livstid for deres roller i forbindelse med dobbeltdrabet. En sjette mand blev frifundet i byretten, men fundet skyldig i landsretten. Han mødte dog ikke op til domsafsigelsen men blev i sidste uge også idømt livsvarigt fængsel af landsretten i en såkaldt udeblivelsesdom.

Foto: ABW

Dårlig nyt for indbrudstyvene

Antallet af indbrud i private hjem er faldet – og samtidigt er flere indbrudstyve også blevet anholdt og sigtet.
“Vi er ikke i tvivl om, at borgerne er blevet mere og mere opmærksomme på, hvordan de selv kan sikre deres bolig. Alarmer, kameraer og gode låse hjælper meget. Men gode naboer, der holder øje med hinandens huse og som følger med i, hvem der færdes i lokalområdet, er mindst lige så vigtigt”, siger vicepolitiinspektør Jacob Olsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.