Er du Multi-Techs nye industrielektriker?
Multi-Tech A/S tilbyder et spændende og selvstændigt job, hvor du selv har mulighed for at præge hverdagen.
Du bliver en del af en god og social arbejdsplads med et uformelt miljø og gode kollegaer.
Multi-Tech A/S tilbyder et spændende og selvstændigt job, hvor du selv har mulighed for at præge hverdagen.
Du bliver en del af en god og social arbejdsplads med et uformelt miljø og gode kollegaer.
Politiet blev orienteret om, at en 20-årig mand fra Gørlev havde fået stjålet sin cykel. Manden var selv kommet i kontakt med et vidne, der mente at have set tyveriet ske. Han mente også at vide, hvor bilen, som var brugt til tyveriet, normalt befandt sig. Den 20-årige tog derfor ud til den pågældende adresse i Store Fuglede, hvor han mødtes med politiet. Cyklen blev fundet på stedet og en 43-årig mand på stedet blev sigtet for tyveriet.
Familie og Samfund Kalundborg Kredsen afholder Forårsmøder i Årby Forsamlingshus, hvor du kan opleve Asser Amdisen fortælle om skoleskibet, Bodil Jørgensen om kærlighed, Annette Hoff om kaffe og Mathias Hammer spille op til fællessang.
Er man ikke medlem af Familie og Samfund og gerne vil deltage i disse fantastiske foredragsaftener, så kan der tegnes medlemskab ved henvendelse til en af de tre Lokalforeninger Løve Herred-Gørlev, Årby-Rørby eller Raklev-Røsnæs.
Politiet fik anmeldelse om, at en 21-årig mand fra Kalundborg i regionaltoget var kommet i skænderi med en anden mand og på et tidspunkt blev slået i ansigtet med en nødhammer. Efterforskningen i sagen gjorde, at politiet senere på aftenen kunne anholde en 33-årig mand fra Holbæk som mistænkt for vold. Han ville dog kun erkende et slag med knyttet hånd og ikke med bushammer. Politiet vil nu fortsætte efterforskningen for at fastlægge handlingsforløbet. Den 33-årige viste sig at være søgt til fogedretten, så politiet beholdt ham natten over, så han kunne blive fremstillet for fogeden.
Rigtig mange buspassagerer har fundet ud af, at de kan rejse let og enkelt ved at bruge Rejsekort som app. Appen blev lanceret i september sidste år, og den er blevet brugt mere end 4,3 mio. gange af Movias passagerer (inkl. testperiode fra april til september).
I Movias busser sker hvert fjerde Rejsekort-check ind nu i appen (24 pct.) – et tal, der stiger måned for måned.
En smykkeforretning i Kalundborg fik besøg af to personer, som personalet mistænkte for at have begået butikstyveri i en anden smykkeforretning i Ringsted i tirsdags, hvor der blev stjålet en guldring. De var gået fra forretningen, men en af de ansatte fulgte efter og så, hvilken bil, som de satte sig ind i. Flere patruljer blev sendt til området og fik kort efter standset bilen på Klosterparkvej.
I bilen befandt sig en 30-årig kvinde, en 49-årig mand og en 25-årig mand, alle rumænske statsborgere. Den ene af dem havde indrejseforbud og fremstilles i grundlovsforhør i løbet af fredag. Efterforskningen af tyverisagen fra Ringsted fortsætter imens.
Martin Bigum er billedkunstner, romanforfatter og digter med unik indsigt i de kreative og destruktive processer, der driver en kunstner.
I dette foredrag vil Martin Bigum, på baggrund af sin selvbiografiske bog: ”Min personlige kunsthistorie”, fortælle om nogle af sine grundlæggende barndoms- og ungdomsinspirationer, og hvordan han hele tiden revurderer eget greb for at finde nyt interessant ståsted i sin kunst.
Uheld mellem en lastbil og en varebil i Snertinge. Varebilen, der blev ført af en 39-årig mand fra Spanien, kørte ud af en indkørsel ud for Favrbovej, og stødte i den forbindelse sammen med en lastbil, der kørte ad Kalundborgvej mod vest. Lastbilen kørte efter sammenstødet videre og ramte et el-skab og herefter ind i et buskads. Den 58-årige mandlige lastbilchauffør fra Odsherred slap uskadt.
I over 50 år har det lydt af kølleslag mod en trætønde og af glade udbrud, når tøndebunden blev slået af, og slik væltede ud. Nu er det atter tid til den traditionsrige fastelavnsfest på Kalundborg Museum i Lindegårdens gårdmiljø. Igen i år starter det hele med fastelavnsgudstjeneste for børn og voksne i Vor Frue Kirke kl. 13.30. Efter endt gudstjeneste (kl. 14) kan alle børn slå katten af tønden på Lindegården, og som altid vil der være konkurrence om den bedst udklædte, selvfølgelig med præmier.
Politi og brandvæsen kørte til melding om brand i bygning i Svebølle. De umiddelbare undersøgelser tyder på, at varme fra et fyr i et værksted havde antændt brænde, der stod i nærheden. Det lykkedes selv ejeren at få slukket det meste, før brandvæsnet kom og hjalp med resten.
På årets første forårsdag, lørdag den 1. marts 2025, kan løbere snøre skoene og tage udfordringen op i skov og park på anlægget omkring Nørager Gods. Det populære crossløb giver deltagerne mulighed for at bytte asfalten ud med naturens skiftende underlag – fra grusstier til mudrede bakker og smukke skovstrækninger.
Løbet ved Nørager Gods i Ruds Vedby er femte og sidste etape af i alt fem crossløb, som afholdes rundt omkring på Midt- og Vestsjælland. Vi kalder det cross, men vi løber trail. Sidste år tiltrak løbet omkring 600 løbere, der udfordrede sig selv og holdt formen ved lige gennem vinterens kolde måneder.
Politiets udlændingeafdeling var på besøg på en virksomhed i Kalundborg. På stedet blev truffet 13 arbejdere med bl.a. ukrainsk baggrund, som alle havde polske arbejds- og opholdstilladelser men ikke danske arbejdstilladelser. De er nu alle sigtet og vil få deres sager behandlet i løbet af de kommende dage. Både de enkelte arbejdere og firmaet, der har hyret dem, kan se frem til bøder for de manglende arbejdstilladelser.