Vinterferie for hele familien på Kalundborg Museum.
Gå med på opdagelse i Kalundborg, når solen er gået ned. Vi besøger nogle af Danmarks mørkeste kældre og lofter. Hør om steder i byen, hvor der godt kan være lidt uhyggeligt, og hvor der måske engang har været både spøgelser og trolde på besøg. Få også historier om det usynlige og byens skyggesider. Medbring lommelygte og masser af mod.
Byvandringen varer ca. 1,5 time. Den er ikke velegnet for gangbesværede.
Tid: 10. februar og 12. februar. Begge dage kl. 16.00-17.30.
Mødested: P- plads, Kalundborg Museum.
Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via Museum Vestsjællands hjemmeside.
Dukketeater – Eskil, Hætten og Ulven
Forestillingen om Eskil, Hætten og Ulven handler om relationer mellem børn.
Dukken Eskil kan godt være lidt af en drillepind. Det er bare ikke altid en smart ide at drille, når man gerne vil være en ridderhelt og samtidig har en ulv i hælene. Hvad sker der? Stopper Eskil med at drille?
Vi lover en lykkelig slutning.
Stykket er både skrevet og bliver fremført af Jane Hyldgaard, Dukkeriget. Hun har selv fremstillet sine dukker og har mange års erfaring som dukkefører.
Eskil, hætten og ulven er for hele familien og især for de 3-9-årige.
Tid: 14. februar kl. 11.00-11.30
Sted: Kalundborg Museum, Adelgade 23, 4400 Kalundborg.
Vær sikker på en plads og køb billet på forhånd via Museum Vestsjællands hjemmeside. Resterende billetter er til salg i døren.