Byttemarkeder er både en ny og en gammel sag. Man har altid byttet, og mange har de seneste år også holdt hyggeaftener, hvor de har byttet tøj med veninderne. Alligevel ser mange byttemarkeder som en ny ide, da de store byttemarkeder med mange hundrede mennesker stadig er nyt mange steder i verden.
Et Byttemarked er en hyggelig, social, gratis og miljøvenlig begivenhed, hvor du kan bytte til nyt. Du medbringer det, du vil give væk, og i indgangen vil der være frivillige til at forklare byttereglerne, og vise dig hvor du kan fordele tøj, bøger, sko, elektronik osv. Dernæst kan du selv gå på opdagelse og tage ting med hjem, som andre ikke længere vil have.
Sådan foregår det:
♥ Du finder noget af værdi, og som du ikke bruger mere
♥ Du tager det med på byttemarkedet, og fordeler det i de rette kategorier (tøj, elektronik, køkkenudstyr, bøger, legetøj, osv.)
♥ Du finder noget du selv vil have, og tager det med hjem
Det sker søndag d. 10. november 2019 kl. 12 til 16 i samlingssalen Klosterparkvej 135.
Alle har ting og tøj, de ikke længere bruger. Ved at bytte med hinanden, kan vi spare penge og ressourcer.
Det er godt for dig, din nabo og miljøet. Og så er det faktisk rigtig hyggeligt.
Ryd op i gemmerne, tag tingene med på byttemarked og så er du klar til at give, hvad du har og tage, hvad du kan bruge.
Skulle der blive overskud, vil det gå til Klosterparkvejs egen genbrugsbiks, som ligger på sidste parkeringsplads i st. Olai parken, ved siden af ejendomskontoret, klosterparkvej 137