Kulturpakker til Ældre inviterer til socialt samvær og hyggelige stunder, i små grupper på alt mellem 10-50 personer.
I september ha du mulighed for at afslutte måneden med et koldt gys, når Kulturpakker til Ældre og Røsnæs Vinterbadere, fredag den 29. september 2023 kl. 10-12, inviterer til vinterbadning og saunagus. Der venter dig en stor oplevelse, som man godt kan blive afhængig af. Vi dypper/ bader i havvandet mellem turene i den varme sauna, hvor vi giver os tid til at mærke alt det gode, kulden og varmen gør for vores kroppe. Man kan bade fra stige på dybere vand eller gå i og stå på lavere vand – det er helt op til dig selv. Husk at medbringe et stort og et lille håndklæde, da det skal bruges til at svøbe dig ind i, i saunaen og til at sidde på.
Du skal også være mere end velkommen til at begynde oktober måned med en omgang fællessang, når Kulturpakker til Ældre og Ældresagen i Høng sammen med Sangkraft, mandag den 02. oktober 2023 kl. 14-16, slår pjalterne sammen. Så kom og syng med. Alle kan være med uanset ens musikalske talenter. Nogle af eftermiddagens sange er planlagte på forhånd, mens andre bliver valgt frit på dagen.
Alle kan byde ind med et forslag, og her har du mulighed for at fortælle, hvorfor du ønsker netop denne sang. Der vil være musikalsk akkompagnement til alle sangene.
Til begge arrangementer vil der blive serveret kaffe og kage.
Lyder dette som nogle arrangementer som du kunne tænke dig at deltage i, så kan billetterne købes via www.kulturpakkerkalundborg.dk under ”se arrangementer” eller hos personalet i biblioteksafdelingernes betjente åbningstid. Prisen pr. billet er 50,- kr. og gælder kun for én person.
Det er muligt at tilkøbe transport for 25,- kr. pr person og det gør sig gældende for personer både med og uden kørestol.
OBS: Hvis der ønskes transport, skal billetterne købes 4 uger før arrangementet. Derudover skal du være opmærksom på, at du kun kan købe én billet ad gangen.
Ovenstående arrangementer sker i samarbejde med Kulturpakker til Ældre samt Røsnæs Vinterbadere og Ældresagen i Høng.