Fredag, i vinterferien, den 16. februar 2024 kl. 19:30-21:30 byder værftet i Havnsø velkommen til Peter Øvig Knudsen, der med udgangspunkt i sin nye bog, “Dem der ikke tier”, deler historier fra tidligere børnehjemsbørn, der var udsat for organiserede seksuelle overgreb. Det er en bog og et foredrag, der handler om vigtigheden af at bryde tavsheden om det skamfulde og traumatiserende, der er blevet påført små børn under statens varetægt. Foredraget sætter fokus på behovet for at tale om disse grusomheder og skabe forståelse og retfærdighed for ofrene.

Da Peter Øvig Knudsen dykkede ned i en research om seksuelle overgreb mod børn på danske børnehjem, dannede der sig hurtigt et skræmmende billede af systematisk og omfattende svigt fra statens side. Dybt bevæget, følte Peter Øvig Knudsen en ubestridelig trang til at dele denne historie og sikre, at de tidligere børnehjemsbørns stemmer blev hørt. Dette ønske førte til skabelsen af hans rystende bog: “Dem, der ikke tier”.

Et lyspunkt i historien er den 88-årige psykolog Oskar Plougmand, der som tilsynsførende med børnehjem begyndte at tale med børnene og afslørede nogle af de massive overgreb, herunder forholdene på børnehjemmet Godhavn.

Foredraget fokuserer især på to langvarige og grusomme begivenheder på Solgården i Tarm og Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk, hvor piger og drenge blev misbrugt. Trods adskillige anmeldelser blev misbruget kendt af mange, men afvist eller undertrykt.

Lyder det som et arrangement du og familien skal til, så kan købes via Værftets hjemmeside vrft.dk bitterne koster 125,- kr.

 

Pressefoto