Til forretningerne i Slagelse/Kalundborg søger Bedemand Berner en timelønnet medhjælper (estimeret 30-37 t/ugen) til et godt hold af imødekommende kolleger. Du vil primært servicere forretningerne i Slagelse og Kalundborg, men du vil kunne opleve at skulle assistere i de øvrige afdelinger.
Arbejdet består i at assistere bedemanden i hans/hendes daglige gøremål, og du vil få en bred vifte af arbejdsopgaver. Du forventes ikke at skulle afholde samtaler med pårørende.
Du vil indgå i en tilkaldevagtordning og arbejde på skæve tidspunkter, aften og weekends må påregnes.
Som person er du empatisk, struktureret, fleksibel og stabil.
Bedemand Berner tilbyder et godt arbejdsliv, gode kolleger og ordnede arbejdsforhold.
Lyder stillingen som noget for dig, glæder de sig til at høre fra dig.
Send dit CV senest 14. februar 2022 til berner@bedemand-berner.dk eller ring og hør mere på 22 78 55 64