Bærer du rundt på en drøm i dit hjerte
så værn om den, det er mit bud.
For den skal passes som en skrøbelig kerte,
så flammen ikke går ud.

Er mon din drøm et barndommens minde
et minde, du gemmer min ven.
Den er jo din, og den ligger derinde
kan hentes igen og igen.                       

Husk, du skal drømme, for det er jo givet,
at drømme gi’r livet værdi.
Ellers så mister du meningen med livet,
og så er dit liv forbi!

Hans Jørgen Buchberg

 

Foto: Hanne Buchberg