Sjællandsk virksomhed ruster sig til fremtiden
Biosolutions bygger på biologiske processer som fermentering, mikroorganismer og enzymer og skal være med til at erstatte CO₂-tunge og fossile produktioner. Men for at realisere potentialet kræver det, at hele værdikæden fungerer – herunder også laboratorier og analysevirksomheder. På Sjælland er Kalundborg et centralt knudepunkt i udviklingen af biosolutions. Som en del af Erhvervsfyrtårnet for Biosolutions arbejder Kalundborg Symbiose målrettet på at styrke økosystemet og skabe nye forretningsmuligheder.