Kunstneren Kirsten Rantsén udstiller igennem hele september på Kalundborg Bibliotek.
Hovedparten af hendes værker er malet med akrylfarver, men i den senere tid er hun begyndt at eksperimentere med oliefarver. Motiverne i Kirsten Rantséns malerier er udelukkende lavet af farver, som hun bryder sig om. De orange farver falder dog bedst i Rantséns smag, hvorfor hovedparten af malerierne er i de orange nuancer.
Kirsten Rantsén begyndte at male for sig selv for 8 år siden, og det var derfor grænseoverskridende for hende at skulle udstille de første par gange. Hun ønsker stadig kommentarer og ikke mindst forslag til maleriernes titler.