Aftenhimlen er rød og gul,
solen er på vej til at gå i skjul,
om et øjeblik er himlens farver borte.
Jeg henter mit kamera med udstyr på,
og skynder mig ud før himlen bli’r grå
og åbner de kæmpe store, mørke porte.
Men hvad er der sket med himlens glød,
for et øjeblik siden var den luerød,
nu har den pludselig skiftet farve igen.
Jeg sætter mig i min havestol
og kalder på min aftensol,
den er min smukke, skønne hjerteven.
Hans Jørgen Buchberg
