Vestsjællands Brandvæsen har nu udstedt afbrændingsforbud, som gælder fra torsdag den 15. juni 2023 kl. 09:00 – og indtil det ophæves.
Forbuddet indføres under hensyn til den aktuelle brandfare og ud fra en konkret risikovurdering af de lokale forhold.
Afbrændingsforbuddet betyder, at det ikke er tilladt:
- at bruge kulgrill.
- at bruge grill udenfor egen/privat grund med beboelse.
- at ryge i naturen.
- at tænde bål og bruge åben ild udendørs.
- at bruge apparater/genstande der skaber gnister, gløder eller flammer udendørs.
Er du i tvivl om en aktivitet er tilladt – så undlad den for brandsikkerhedens skyld.