Uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet Mar 28, 2017 til Apr 05, 2017
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Færdselsuheld – Gørlev, Kalundborg kl. 11.56 skete et færdselsuheld på Gørlev Landevej, hvor en 38-årig mand fra Slagelse mistede herredømmet over sin bil og kørte i rabatten. Han pådrog sig nogle småskrammer og blev kørt til sygehus for nærmere undersøgelse.
Tricktyveri – Gørlev, Kalundborg onsdag kl. 13.00 ringede det på døren på Tværstenen hos en 66-årig mand. Uden for stod en 20-25 årig kvinde, ikke dansk, der på engelsk bad og om til at låne toilettet.Kvinden var gravid og var iført en grå bluse og et par lyse bukser. Efter toiletbesøget ringede kvindens mobiltlf., og hun forlod stedet. Det lykkedes kvinden at stjæle 500 kr. fra en pung og guldknapper og guldur. Politiet vil kraftigt advare mod at lukke fremmede ind på sin adresse under lignende omstændigheder. Politiet har i den seneste tid modtaget lignende anmeldelser om en gravid udenlandsk kvinde, der har været i flere boliger i Høng/Gørlev området under lignende omstændigheder. Hvis man får “besøg” af kvinden, så lad være med at lukke hende ind og ring i stedet straks til politiet på 114 og fortæl, at kvinden netop har været på stedet.
Tricktyveri – Kløverengen, Kr. Helsinge, Gørlev Sj. – Kalundborg kl. 12.53 anmeldte en 65-årig kvinde fra Gørlev Sj., at hun kort forinden havde jaget en fremmed kvinde ud af sin bopæl. Kvinden havde listet sig ind, da hoveddøren stod på klem i forbindelse med udluftning. Pludselig begyndte den 65-åriges hund at gø, hvorefter hun opdagede, at den fremmed kvinde befandt sig indenfor. Da hun blev råbt an, svarede hun på et sprog, som den 65-årige ikke forstod, hvorefter hun forsvandt i området. Herunder begyndte kvinden at tale i mobiltelefon på vej væk fra den 65-åriges bopæl, hvor hun havde nået at åbne en skuffe i køkkenet, men dog ikke fået stjålet noget. Den fremmede kvinde blev beskrevet som: A: Kvinde, Østeuropæisk af udseende, 25-35 år, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Rød, Hårlængde: Langt, Yderligere kendetegn: Tydeligt gravid, Iført: Sort jakke (muligvis thermojakke), mørke bukser. Politiet afhørte først offeret og foretog senere forhøringer i området for at få identificeret kvinden, som politiet mistænker for flere tilfælde af liste-/tricktyverier eller forsøg herpå gennem den seneste tid. Lokalpolitiet i Holbæk/Kalundborg hører gerne fra borgere, der har bemærket den gravide kvinde i området, eller som kan give oplysninger om hendes identitet. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Røveri mod forretning – Høng, Kalundborg kl. 17.14 var kom to personer ind hos Høng Ure og Smykker, Hovedgaden. De truede personalet med kniv og krævede indhold af pengeboks udleveret. De røvede guldsmykker i form af guldringe og 36 vedhæng i guld og hvidguld primært af mærket Scrouples. Smykkerne har en stor kontantværdi. Derudover blev røvet et mindre kontaktbeløb. Røverne beskrives som: A, mand, ca. 25 år, 180 cm høj, ranglet af bygning, talte dansk, iført sort hættetrøje måske med hvidt mærke på venstre bryst, løse armygrønne bukser og sorte sko. B, mand, 25 år, slank, talte dansk iført solbriller og sort maske. Iført grå/hvid hættetrøje og arbejdshandsker, medbragte en sportstaske. Uden for forretningen ventede en tredje gerningsmand, der beskrives som: C, mand, ca. 25 år, kort blond hår, iført sort hættetrøje med hvidt mønster. Gerningsmændene forsvandt fra stedet, og politiet søgte med hunde efter dem. Politiet er meget interesserede i at høre fra vidner eller andre, der har oplysninger om røveriet. Ring til os på 114.
Tyveri af dankort – Svebølle, Kalundborg kl. 10.26 blev et dankort misbrugt til at hæve penge fra. Det må antages, at dankortet er stjålet under ophold i SuperBrugsen, hvor kortet sidst er brugt, og hvor pinkoden må være afluret. Intet signalement af gerningsmand. Husk at dække for indtastningen ved betaling med kort i forretninger. Dermed sikrer man sig mod tyveri.
Mistænkeligt forhold – forsøg på bedrageri – Kalundborg kl. 13.27 fik politiet en anmeldelse fra Store-Fuglede, hvor en 60-årig kvinde via en datingprofil var kommet i kontakt med en mand, der udgav sig for at være nordmand, boende i England, hvor han skulle arbejde i NATO. På et tidspunkt ville manden have hende til at sende 1500 euro til sin bankkonto, idet hans konto var blevet lukket. Hun fattede mistanke, og fandt samtidig ud af, at manden ringede fra Pakistan. Politiet har gennem tiden set flere tilfælde, hvor ukendte personer ønsker tilsendt penge, da deres konto er blevet lukket eller andre lignende undskyldninger. Ovennævnte har gjort det helt rigtige og ladet være med at overføre penge. Sagen er nu offentliggjort, så andre forhåbentlig ikke falder i den fælde.
Færdselsuheld – Kalundborg kl. 03.36 skete et færdselsuheld på Holbækvej i Kalundborg, hvor en 27-årig kvinde fra Ugerløse kørte ad Holbækvej mod øst med ca. 80 km/t. Hun blev blændet af en modkørende bilist, og umiddelbart efter så den 27-årige en mand stå på kørebanen. Manden, en 25-årig mand fra Litauen, slap ualmindelig heldigt fra uheldet uden større skader. Bilen blev skadet som følge af påkørslen. Hvorfor han stod på vejen, kan politiet ikke sige noget om i øjeblikket.
Uro – Kalundborg kl. 17.16 var en 8-10 personer samlet ved Skolen på Herredsåsen ved en cykelsti, hvor de havde tændt en grill og festede. Politiet kørte til stedet, og i det samme kørte en bil fra stedet. Bilen ramte en lysmast, der blev beskadiget. Bilens fører, en 22-årig mand fra Kalundborg, havde ikke kørekort, og bilens ejer, en 26-årig mand fra Kalundborg, der begge blev truffet på stedet blev sigtet for henholdsvis kørsel uden førerret og for at have overladt føringen af sin bil til en, der ikke havde kørekort.
Indbrud i perioden
Engvej, Reersø By, Gørlev
Gierslevvej, Høng
Elmegade, Kalundborg
Fjordbakken, Kalundborg
Strædet, Kalundborg
Klosterparkvej, Kalundborg
Nørre Alle, Kalundborg
Skibbrogade, Kalundborg
Urhøjvej, Kalundborg
Skelbæk, Snertinge