For 9. år i træk er Bromølle Kro så heldige at kunne tilbyde deres meget populære juleshow med Peter Vesth og Venner. Det sker den 11. december 2020.
Mange kender nok bedst Peter Vesth, når man nævner sangen Veras Vinterven, eller måske fra en herlig sommerferie på Bornholm, hvor Peter og hans bror Torkild var en fast del af musikken på øen i mange år. Med sin guitar om halsen og muntre anekdoter spiller og synger han sine sange med nærhed og en tydelig glæde, der smitter af på sit publikum.
Peter Vesth har igen i år samlet et nyt og spændende hold af musikere til sin juleturné. Traditionen tro har han sin faste makker Kristian Rusbjerg på harmonika ved sin side, men denne gang bliver det krydret med den dygtige sangerinde Louise Espersen, som er kendt for hendes Gitte Henning sange og for flere musicals som The Sound of Music, Chess og Les Miserable.
Musikken bliver blanding af mange forskellige julehits såsom ”Winter Wonderland”, ”Nissernes Vagtparade”, ”Let it snow” og mange flere.
De vil blive krydret med Peter Vesth juleklassikere som ”Julemusen Julius”, ”Veras Vinterven” og ”Et lille lys”’. Derudover har de i år en hemmelig gæst med.
Så skulle julestemningen være sikret.