Folkeskolerne har holdt skolevalg den 2.februar 2017, hvor 8. og 9. klasse har stemt på de partier, som stiller op i Folketinget.
Der blev også afholdt skolevalg på Nyrupskolen ved Kalundborg. Eleverne har fået tilsendt valgkort, og de har på forhånd haft vejledning i processen omkring valg. For en del af eleverne er det ikke hverdag at skulle forholde sig til politiske emner.
Ud over selve valget har Nyrupskolen inviteret nogle repræsentanter for de politiske ungdomsorganisationer på besøg.
Her deltog de to klassetrin i en debat, som gav dem et nærmere kendskab til de overvejelser, som det demokratiske samfund gør sig. Det gik levende for sig, og der var plads til klap og andre tilkendegivelser i diskussionen. Elevernes indtryk var positivt, det var ret forskelligt fra deres erfaringer igennem avis og tv.
Optællingen bliver ordnet af en lærer. Det står ikke klart endnu, hvilket parti der får flest stemmer.
/J. Hallig.