Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet Nov 01, 2016 til Nov 09, 2016.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-kalundborg.dk

Båd i havsnød – Havnsø, Kalundborg.

Kl. 1421 blev meldt om en mindre båd med to mænd i, der drev mod land ved Havnsø. De to kom ind til Havnsø omkring kl. 1600. Politiet fik fat i de to mænd på 36 og 34 år, der havde været ude at sejle. De havde fået motorstop og måtte derfor drive i land.

Uro – Kalundborg.

Kl. 1640 kørte politiet til busholdepladsen ved stationen i Kalundborg, hvor en mand råbte op på forskellig vis. Politiet fik fat i en 24-årig mand fra Kalundborg, der dæmpede sig over for politiet. Han fik lov at gå fra stedet efter politiet havde undersøgt den pgl.s. identitet.

Kørsel i frakendelsestiden mv. ved skole – Hovedgaden, Ubby, Jerslev Sj. – Kalundborg

Kl. 0755 var en politiassistent fra Kalundborg til stede ved skolen for at overvåge trafikanternes adfærd på stedet. Da politiet ville tale med en bilist, der kørte hurtigere end tilladt, ignorerede føreren politiets stoptegn, satte hastigheden op og kørte venstre rundt om to helleanlæg, hvor skilte tilkendegav, at de skulle passeres højre om. Han forsvandt væk fra området ved skolen, men blev kort efter truffet ud for bilejerens bopæl, hvor politiet sigtede en 35-årig mand fra Jerslev Sj. for kørsel i frakendelsestiden, for at undladt at standse trods politiets tegn hertil samt for at have kørt venstre rundt om to helleanlæg. Bilejeren – en 37-årig mand fra Gørlev – blev efterfølgende sigtet for at have overdraget bilen til den 35-årige, som ikke lovligt kunne føre den. Ingen skoleelever eller andre var i fare i forbindelse med den 35-åriges kør
sel ved
skolen. Begge kan forvente at høre nærmere fra politiet, når deres sager skal afgøres.

 

Blufærdighedskrænkelse – Kalundborg/Holbæk.

Kl. 1644 blev anmeldt om blufærdighedskrænkelse i toget mellem Kalundborg station og Holbæk, hvor en 21-årig kvinde fra Kalundborg sad over for en mand i toget, hvor han begyndte at onanere. Hun flyttede kupe, men manden fulgte efter og satte sig igen over for hende. Hun steg af toget i Holbæk og bemærkede, at personen sad og sov i en kupe. Gerningsmanden beskrives som: Mand, dansk, 40-45 år, 170-180 cm høj, almindelig af bygning , hvid hudfarve, brunt kort hår, iført sort lang frakke og cowboybukser.

Politiet vil gerne høre fra personer, der har set manden i toget og evt. overværet episoden, eller som har et bud på en gerningsmand. Ring på 114.

Tyveri fra udstilling – Kalundborg.

Kl. 1228 bemærkede et vidne, at en gerningsmand stjal flyverdragter fra et tøjstativ. Gerningsmanden blev kl. 1240 anholdt. Der er tale om en 27-årig mand fra Kalundborg. Politiet foretog ransagning hos den pgl. hvor der blev fundet koster fra indbrud i villa på Gl. Hovvej i Kalundborg.

Den 27-årige fremstilles i grundlovsforhør mandag med krav om varetægtsfængsling.

Bilbrand – Nørre Alle, Kalundborg

Kl. 0202 slog en beboer på vejen alarm, fordi der var udbrudt brand i en parkeret personbil. Trods brandvæsnets indsats stod bilen ikke til at redde og udbrændte totalt. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at en flise lå på en af sæderne i bilen, hvorfor politiet formoder, at en rude er blevet knust i forbindelse med branden i bilen. Da der ikke var nogen naturlig forklaring på brandens opståen, skal bilen undersøges nærmere i et forsøg på at finde ud, hvordan branden i bilen er opstået. Bilejeren – en 33-årig mand fra Kalundborg – er underrettet om sagen.

Lokalpolitiet i Kalundborg hører gerne fra personer, der har bemærket noget usædvanligt i området inden brandens opståen. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Indbrud i perioden
Helsingevej, Kr. Helsinge, Gørlev (2 steder)
Hallenslevvej, Hallenslev, Gørlev
Østerled, Gørlev
Gl. Hovvej, Kalundborg (2 steder)
Ringholm, Svebølle
Vibevej, Ugerløse