Torsdag den 10. september kl. 19-21.15 slår Ubby Bibliotek og Forsamlingshus, Hovedgaden 19 og LOF-Nordvestsjælland, dørene op for den passionerede strikkerebel Mette Larsen.

Billetprisen er 90 kr. og 80. kr. for medlemmer af Biblioteksklubben. Læs mere om klubben og meld dig ind via www.kalundborgbib.dk/klub, det er ganske gratis.
Billetter til foredraget købes via www.kalundborgbib.dk

Mette har deltaget i Den Store Strikkedyst i 2015, og ord som grænseløs, rebelsk og vild er blevet brugt i forbindelse med Mettes strik. Opskrifter er ikke det der fylder mest, når Mette går i gang. Men kreativitet, nydelse, glæde og sjov er indgangsvinklen til nye projekter. Genbrug, værkstedsfund, der er ingen grænser for det, som kan bruges og strikkes. Den meditative indgang til strikken har også stor betydning for Mette, idet hun også ser strik som en måde at klare en stresset hverdag.

I 2015 deltog Mette Larsen i Den Store Strikkedyst fra TV-SYD og endte med at komme på en delt 2.plads. Det var en periode hvor hun udviklede mig meget indenfor sit strik, som i forvejen havde en vinkel der ikke var helt almindelig. Nogle år forinden var hun gået voldsomt ned med stress og var udbrændt. Dette ændrede også min tilgang til mange ting i livet. Også strik. Mette Larsen har meget på hjerte og er en strikkerebel helt ind i hjertet. Hun har mange ting på sinde som jeg gerne vil dele med mange flere mennesker.

Mette bryder alle regler i strikkens, ja håndarbejdets verden. Alt det vi plejer får lige en rusketur. Hvem har lavet alle de regler som der kastes rundt med? Ingen vil stå ved det. Mette Larsen siger hun vil kæmpe for, at strikken tilhører os alle, det er slut med pind 3 gråt garn og 8 siders opskrift. Der findes andre måder, og andre indgangsvinkler til at lege med strik og håndarbejde. Alle har ret til at være kreative, nyde det og være stolte af det de laver. Mette Larsen berører også under foredraget, hvordan man kommer tilbage til livet, når man tror det er slut. Det er med et tvist af humor, men alvoren skinner også igennem.

Der er begrænsede pladser, da alle Corona-retningslinjer omkring afstand og antal personer pr. m2 skal overholdes, så billetter rekvireres efter ”først til mølle-princippet” via kalundborgbib.dk eller ved personlig henvendelse på et af Kalundborg Biblioteker.

Pressefoto