Dennis Lydom fortæller historierne og synger sangene, der gjorde Johnny Cash til ”The man in black”, når han torsdag d. 3. september kommer til Jorløse Forsamlingshus.

Det er Jorløse Forsamlingshus som er værter til spisning kl. 18.00 og kl. 19.00 går Dennis Lydom på scenen, og afholder koncertforedrag.

Johnny Cash er populær hos unge og ældre. Dette mærker foredragsholderen Dennis Lydom, der har holdt over 200 koncertforedrag om The Man in Black. Med farverige fortællinger og musik inviterer han lytteren ind under huden på mennesket Johnny Cash, som var lige så skrøbelig som fandenivoldsk.

Vi følger Johnny Cash fra hans opvækst i en fattig bomuldsplukkerfamilie i sydstaterne til hans ungdom i først flyvevåbnet og senere musikbranchen. Publikum får indgående kendskab til Johnny Cash’ op- og nedture, hans dæmoner samt det massive stofmisbrug, der plagede ham det meste af livet. Alt sammen tilsat essentielle sange fra hans karriere, som spændte over seks årtier.

Væbnet med sin guitar og autentiske stemme fremfører Dennis Lydom disse sange lige så nærværende og evigt aktuelle, som de var ment. Når du har oplevet dette, vil du forstå, hvorfor han som en af de få i Europa lever af udelukkende at fortolke Johnny Cash.

Billetter købes a’ 180,- kr. elektronisk via www.kalundborglif.dk eller ved at ringe direkte til Jorløse forsamlingshus på telefon 53292002.

Arrangementet er en del af ”Liv i forsamlingshusene” i Kalundborg Kommune. Oprindeligt skulle arrangementet havde været afholdt i foråret, men pga. corona-situationen blev det udskudt.

Både Jorløse Forsamlingshus og Dennis Lydom glæder sig en festlig aften. Vel mødt.

 

Pressefoto