Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet Aug 09, 2016 til Aug 17, 2016.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-kalundborg.dk
Brandundersøgelse – Ulstrupvej, Gørlev – Kalundborg
Kl. 1054 fik politiet via alarm 112 melding om, at der var udbrudt brand i en industribygning. Branden udviklede kraftig røg, og brandvæsnets røgdykkere kunne konstatere, at der var ild i nogle opmagasinerede både af bl.a. glasfiber. Politiet afspærrede området under brandslukningsarbejdet, så ingen kom tæt på den kraftige røg, der drev i østlig retning ud af byen. Efter et par timers indsats begyndte brandvæsnet efterslukningsarbejdet, og politiet ophævede afspærringen. Branden var formentlig opstået i et område med et oliefyr, men den konkrete brandårsag kunne ikke umiddelbart klarlægges. Derfor skal politiet undersøge brandstedet nærmere i et forsøg på at finde den egentlige brandårsag. Ingen kom til skade ved branden.
Færdselsuheld/spiritus-/narkokørsel – Sæbyvej, Syvbæk, Høng – Kalundborg
Kl. 0530 fik politiet via alarm 112 en anmeldelse om, at to biler var forulykket og havnet på en mark. Det viste sig, at to biler ført af to mænd på hhv. 20 og 23 år fra Høng og i samme retning var stødt sammen, så førerne havde mistet herredømmet over bilerne. Den ene bil var væltet lidt om på siden, og den anden var standset på alle fire hjul på marken. Den 20-årige var inden politiets ankomst forsvundet fra stedet, så politiet anholdt den 23-årige for spiritus-/narkokørsel, da han blev skønnet påvirket af både spiritus og euforiserende stoffer. Den 20-årige blev anholdt senere på en adresse i Høng, idet han på uheldsstedet var blevet afhentet af sin kæreste. Der var efterfølgende opstået et skænderi mellem dem, således at kærestens mor havde tilkaldt politiet. Den 20-årige, der stadig var påvirket af spiritus og euforiserende stoffer, blev s
åledes
anholdt kl. ca. 0600 og sigtet for overtrædelse af færdselsloven. Begge anholdte fik udtaget blodprøver til nærmere undersøgelse for både alkohol og euforiserende stoffer. Politiet løslod begge efter afhøring og endt sagsbehandling i sagerne. Ingen kom til skade i anledning af uheldet.
Brandundersøgelse – Spangvej, Kaldred, Kalundborg
Kl. 1407 rykkede brandvæsnet og politiet ud til ildebrand i en lade hos en 67-årig mand. Der var brand i en lade, hvor der også var halm/hø opbevaret. Brandvæsnet kunne trods deres indsats ikke redde laden, der nedbrændte. Branden var opstået kort efter, at den 67-årige havde stillet en græsklipper ind i laden. Varmen og muligt en gnist fra udstødning antændte noget brændbart materiale, som den 67-årige forgæves forsøgte selv at slukke. Det kunne han ikke og måtte derfor tilkalde brandvæsnet. Ingen kom til skade ved branden.
Anholdelse – Kalundborg.
Kl. 1305 fik politiet anmeldelse om, at fire personer inkl. føreren af en bil røg hash og drak øl i en bil på Slagelsevej. Politiet kørte til stedet og fik kontakt med bilen og passagerer. Føreren af bilen, en 30-årig mand fra Kalundborg, blev anholdt og sigtet for spiritus og narkokørsel samt overtrædelse af våbenloven. Han fik udtaget blodprøve i forbindelse med sigtelserne om spiritus- og narkokørsel.
De øvrige i bilen blev ligeledes anholdt, idet politiet fandt et magasin med patroner smidt uden for bilen. Ved ransagning af bilen fandt politiet en pistol.
De anholdte er en 30-årig mand fra Kalundborg – føreren af bilen -, en 34-årig mand fra Slagelse, en 22-årig fra Slagelse og en 22-årig fra Kalundborg.
De to 22-årige blev afhørt og løsladt i løbet af aftenen/natten, hvorimod de to øvrige fortsat sidder anholdt.
De to, der fortsat er anholdt, bliver fremstillet i grundlovsforh
ør onsd
ag med krav om varetægtsfængsling.
Politiet kan ikke oplyse yderligere om sagen i øjeblikket.
Varetægtsfængsling – Vold – Kordilgade, Kalundborg
Kl. 0343 rykkede politiet ud til en restauration, hvor en kvinde var blevet ramt af en flaske i hovedet. Det viste sig, at offeret – en 22-årig kvinde fra København NV – i forbindelse med billardspil havde puffet lidt til en kvinde, som blev sur herover, men gik væk. Lidt senere kom hun tilbage og kastede en ølflaske i hovedet på den 22-årige, som fik en flænge ved øjenbrynet og næsen samt hævelse. Politiet kunne kl. 0355 anholde den udpegede, 20-årige kvinde fra Gørlev, som blev sigtet for grov vold mod den 22-årige. Efter afhøring til sagen forblev hun i politiets varetægt, idet hun søndag formiddag blev fremstillet i grundlovsforhør på grund af den begåede vold, og fordi hun havde en betinget dom for netop vold i forvejen. Grundlovsforhøret endte med, at den 20-årige kvinde blev varetægtsfængslet foreløbigt frem til den 6. september 2016.
Færdselsuheld – Svallerup Bygade, Svallerup, Kalundborg
Kl. 0707 rykkede politiet ud til et færdselsuheld mellem to bilister i krydset ved Østervang-Svallerup Landevej-Svallerup Bygade. En 23-årig kvinde fra Jerslev Sj. var i en personbil kørt ad Østervang frem til krydset og videre ud i selve krydset, hvor hun på sin venstre side blev påkørte af en 59-årig mand fra Stensved, der kørte i sin personbil ad Svallerup Landevej mod nord. Der opstod skade på begge køretøjer, og der måtte tilkaldes et bugseringskøretøj til flytning af den 59-åriges bil. Ingen af de to parter kom til skade ved uheldet. Den 23-årige kan forvente at høre nærmere fra politiet, da hun mistænkes for at have overtrådt sin ubetingede vigepligt i krydset.
Færdselsuheld – Kalundborgvej, Holbæk
Kl. 1414 fik politiet melding om et færdselsuheld mellem en cyklist og en personbil. Det viste sig, at en 71-årig kvinde fra København S under kørsel ad Havnevej mod syd i sin personbil ville svinge til højre ad Kalundborgvej mod vest. Under svingningen ind over en cykelsti blev hun påkørt af en 12-årig pige fra Holbæk, som på cykel kørte i nordlig retning, men mod færdselsretningen på cykelstien. Begge parter slap uskadt fra uheldet, hvor politiet optog rapport for at klarlægge, om uheldet skal have et strafferetligt efterspil for nogen af parterne.
Færdselsuheld – Kalundborgvej, Allerup, Holbæk
Kl. 1738 fik politiet melding om, at der var sket et færdselsuheld mellem en bil og en knallert i krydset Kalundborgvej-Nykøbingvej. Det viste sig, at en 81-årig mand fra Holbæk i sin personbil kørte ad Nykøbingvej frem til krydset, hvor han kørte fremad, så han ramte højre side på en knallert ført af en 41-årig kvinde fra Regstrup ad Kalundborgvej mod vest. Den kvindelige part blev i en tilkaldt ambulance bragt til skadestuen i Holbæk til undersøgelse og behandling for smerter i den ene arm. Den 81-årige kan forvente at høre nærmere fra politiet, da han mistænkes for at have overtrådt sin vigepligt i krydset.
Brand i savværk – Annexgårdsvej, Ugerløse – Holbæk
Kl. 1746 rykkede brandvæsnet og politiet ud til ildebrand i et savværk. Det viste sig heldigvis ikke at være så alvorligt som først antaget, idet branden var opstået omkring et pillefyr. Formentlig en stikflamme herfra havde forårsaget en mindre brand, der ikke forrettede skade på fast ejendom. Ingen kom til skade som følge af branden.
Indbrud i perioden
Vognmandsvej, Bjerge By, Store-Fuglede
Kirkevangen, Gørlev
Rosenvænget, Høng
Kalundborgvej, Kirkebyen, Fårevejle
Skovbrynet, Kalundborg
Lerbjergvej, Svebølle
Hørkærhaven, Ubby, Jerslev Sj.
Yppenbjerg, Ubby, Jerslev Sj.