Familie & Samfund Kalundborgkredsen har afholdt deres sidste forårsmøde den 30. april. Her kunne man møde Mathias Hammer, pianist, redaktør og radio – tv vært:
Emnet for denne aften var sange om Danmark, Danmark og danskhed. Det har svinget meget gennem tiden, hvor populær danskheden er, den nationale danskhed. I år 1700, var man ikke så national. Grundtvig har betydet meget for os, dermed danskheden. År 1839 skrev han om viden og dannelse. Gav oplysning om livet og har forstået det. Det vi har er godt nok og så sang vi, Langt højere bjerge så vide på jord, i Højskolesangbogen. Denne blev benyttet aftenen igennem.
Johannes V. Jensen beskrev Danmark på en anden måde. Vi sang bl.a. Hvor smiler fager den danske kyst. Den er smuk, udtrykte Mathias.
Johannes V. Jensen havde været i Norge, hvor han så den barske og pompøse natur. Danmark er det modsatte, den bløde kvinde.
Vi sang også, Er Vesterhavet vest nok, af Mads Eslund, 2018. En sjov måde at se danskheden på.
Desuden, blev der sunget sange af Lisbeth Smedegård Andersen, Benny Andersen, Halfdan Rasmussen.
Mange af teksterne, som er 200 år gamle, er stadig relevante, med emner om immigration, integration, ytringsfrihed, højskoletanken, almen dannelse og oplysning.
En syngende danskhed med kernesange i højskolesangbogen. Sange om hvordan vi også er i dag, derfor skal den under tiden revideres. Der skal være sange for alle aldre og for alle tider.
Vi afsluttede aftenen med sangen, Du som har tændt millioner af stjerner.
Det var en berigende, smuk aften, fyldt med humor, alvor, aktuelle emner, fred, ufred, hvem vi er og vil være.
Helt igennem 4 berigende foredrag.
Læs mere om Familie og Samfund Kalundborg Kredsen og deres arrangementer her:
Familie & Samfund Kalundborgkredsen
