Kalundborg Kommune inviterer til Karrieremesse den 14. maj kl. kl. 14-17.
Kalundborg er på en historisk vækstrejse med udvidelse af eksisterende produktionsanlæg – og mange nye virksomheder kommer til. Byen huser allerede verdens største insulinfabrik, verdens største enzymproduktion, verdens førende industrielle symbiose. Og så huser den så meget mere: En lang række af mindre virksomheder og start-ups, et spirende uddannelsesliv og et unikt fællesskab, hvor vi står sammen bl.a. for at accelerere den grønne omstilling.
Med mere end 100 nye stillinger hver måned de sidste tre år, har vi også brug for dig!
Efter sidste års store succes åbner vi igen dørene til Karriere i Kalundborg. På messen kan du møde de mange virksomheder, opdage mulighederne og tage det første skridt mod din Karriere i Kalundborg. Der vil på dagen være rig mulighed for at drøfte eksisterende jobåbninger eller for sammen at skabe en jobåbning, der matcher netop dine kompetencer.
Sidste år deltog bl.a. Novonesis, NOV, Kalundborg Forsyning, NNE, Multi-Tech, Avista Green, Novo Nordisk, Unibio og mange flere. I år udvider vi, så der er plads til endnu flere virksomheder indenfor mange forskellige brancher.
Læs mere her:
