Vor Frue Kirke og Kalundborg Museum inviterer til fastelavn den 11. februar kl. 13.30-15.30.
Fastelavnsgudstjenesten i Vor Frue Kirke i Kalundborg starter kl. 13.30, og derefter går vi til Kalundborg Museum, som ligger lige ved siden af. Her kan alle børn slå katten af tønden fra kl. 14.10.
I år fejrer museet 50-års jubilæum for tøndeslagning på museet, og derfor er der ekstra store præmier til de heldige kattekonger og -dronninger og til dem, der er sjovest udklædte.
Vor Frue Kirke sørger for varm kaffe og kakao til alle.
Der er slikposer til alle deltagende børn.
Tilmelding er ikke nødvendigt, og det er gratis at deltage.