En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen beskriver nogle af de udfordringer, man kan have, hvis man har flere kroniske sygdomme på en gang. Samtidig gives anbefalinger om, hvordan sundhedsvæsenet kan tilrettelægge behandlingsforløbene bedre.
Flere i befolkningen kommer i fremtiden til at leve med kroniske sygdomme som fx KOL, diabetes eller nedsat hjertefunktion, der kan behandles – og derfor lever vi længere. Mange oplever ikke store begrænsninger i hverdagen ved at have sygdommene, mens det for nogle har store konsekvenser. Det kan påvirke deres livskvalitet, give begrænsninger i hverdagen, føre til flere indlæggelser på sygehuset og måske kortere levetid. En del har flere forskellige typer af problemer som følge af sygdommene og dermed behov for hjælp fra egen læge, sygehuset og kommunen.
”Hvis man fejler flere sygdomme og har kontakt til forskellige dele af sundhedsvæsenet og kommunen, kan man indimellem godt få et indtryk af, at den ene ikke har talt sammen med den anden om behandlingsforløbet. Det skal vi alle sammen blive bedre til”, siger enhedschef Tanja Popp.
Rapporten beskriver, hvordan forløb kan tilrettelægges på en god måde. Det helt afgørende er, at borgerne inddrages og høres, og kan få ekstra støtte og tid når de har brug for det, samt få et forløb der er tilpasset dem og deres behov, frem for et ens tilbud til alle med en specifik sygdom.
”Vi vil anbefale, at der er særligt fokus på de borgere, der kan have brug for at få ekstra hjælp, for at de får et godt forløb. Det er særligt ældre med flere kroniske sygdomme, og voksne med ekstra svære problemer, og så er det voksne, der har både psykisk og fysisk sygdom”, siger Tanja Popp.
