Redaktionen har modtaget dette fine digt fra Hans Jørgen Buchberg, Kalundborg
Når jeg har kysset dig og sagt farvel,
føler jeg savnet af dig.
Jeg er alene fortæller mig selv,
du føler det samme som jeg.
I nat har jeg kun drømt om dig,
det var så smukt og skønt.
Jeg drømte, at du var her hos mig,
og jeg kyssede dig ømt.
Vi dansede sammen kind mod kind,
jeg strøg dit mørke hår
og hviskede en hel masse ting,
som kun du og jeg forstår.
Men når jeg vågner, er drømmen forbi,
og du er langt væk fra mig.
Hvis jeg ku’ drømme en ny med dig i,
så ville jeg hviske til dig:
I nat her jeg kun drømt om dig,
vi dansede brudevals,
og stjernestøv fra tusinde stjerner
det smykkede din hals.
Vi sværmede i månens skær
i nattens dybe ro,
og månelyset digtede stille
et elskovsdigt for to.
I nat har jeg kun drømt om dig,
en drøm om kærlighed,
og i mit hjerte ved jeg, at drømmen
vil altid vare ved.
Du ta’r min hånd, vi flyver op
til himlens stjerneby
og læser stille kærlighedsdigtet
på toppen af en sky.
