Redaktionen har modtaget dette fine digt fra Hans Jørgen Buchberg, Kalundborg
Det var en tidlig morgen, du pusted´ på min dør
og banked´ på min rude, som du tit har gjort det før.
Og havens trær og blomster de nikkede goddag,
og buskens visne blade blev skræmte og stak af!
Ja, efterår – så er du her igen.
Og naboens kattekilling, den leger nu ”tag fat”
med et par coladåser og min gamle sommerhat.
Og henne på terrassen – gemt i mit staudebed,
der fandt min havehynde et sted at slå sig ned.
Ja, efterår – så er du her igen.
Det er en smule trist, når en sommer er forbi.
Men efterår, du maler os et dejligt maleri.
Du blander alle farverne smukt på din palet
og fører maler-penslen så yndigt og så let.
Ja, efterår – så er du her igen.
Jeg læser morgenavisen og lytter til din sang.
Du rusker lidt i kvisten og i døren til min gang.
Nu sidder jeg og tænker, at før jeg ved deraf,
så står du med Kong Vinter en kølig vinterdag.
Men efterår – nu er du her igen.
