Redaktionen har modtaget dette fine digt fra Hans Jørgen Buchberg, Kalundborg
Hver gang jeg vil åbne døren til min hjerne,
er der sat en ny lås i.
Jeg vil jo ellers så pokkers gerne
fortælle de gamle vits, jeg kan li’.
Mine børnebørn kigger kærligt på mig
og smiler til hinanden.
Jeg kigger genert den anden vej
med dybe rynker i panden.
