Redaktionen har modtaget dette fine digt fra Hans Jørgen Buchberg, Kalundborg
Når man går i nulte, er der meget, man ikke forstår.
Det ka’ være ord, man bruger i min skolegård!
De si’r fuck og ned’ren, shit og nice og sej
en masse ord, der driller mig.
Jeg vil spø’r min mormor, hvad det er for sjove ord,
men hun mener, jeg ska’ ta’ å spø’r min far og mor.
Da hun si-ger, jeg skal chille, tænker jeg,
hvor er det skønt, at jeg er mig.
Morfar kommer hen og si’r godaw, hvor er du sej.
Han er blevet tørkeren og smiler lunt til mig.
Ska’ du ha’ lidt mundgodt til din søde tand,
det ypper med lidt bøvse-vand.
Det er altså grineren, nu er der sjov på vej.
Jeg syn’s, det er skønt at se, at morfar morer sig.
Da han siger sygt og hot, så tænker jeg,
hvor er det skønt, at jeg er mig.
Morfar si’r til mormor, hun er lux og daffer a’.
Han ska’ hænge ud med alle vennerne i dag.
Hun syn’s, det er ned-ren ked’ligt, at han går
og snupper sig en kaffetår.
Nå, nu kan hun stene hele dagen for sig selv,
og hun har jo fjerneren – det går alligevel.
Mens hun går og sumper, smutter jeg min vej,
hvor er det skønt, at jeg er mig.
Hjemme sidder mor og læser, far er gået i bad.
Hun har ringet ned i grillen efter aftensmad.
Far fortæller, han er fråderen i dag
og spø’r min mor, hva’ vi ska’ ha’.
Vi ska’ ha’ en ørn med gitter og lidt yver-slam.
Hun er glad og giver ham en knuser og et kram,
Mens jeg smutter ind i stuen, tænker jeg,
hvor er det godt, at jeg er mig.
Privatfoto
