Redaktionen har modtaget dette fine digt fra Hans Jørgen Buchberg, Kalundborg
Jeg kiggede op mod himlen og tænkte på dig,
da en smuk hjertesky kom forbi på sin vej.
De andre skyer gav den plads og svævede bort,
jeg tænkte, at besøget sikkert nok blev ganske kort.
Men skyen blev stående og kiggede på mig,
og pludselig forstod jeg at skyen, det var dig.
Jeg fyldtes med glæde og varme indeni
og takkede Gud, fordi du kiggede forbi.