Kom og være med, når Liv i Forsamlingshusene åbner dørene i Røsnæs Forsamlingshus til en aften til søs sammen med Hans Henrik Damgaard og Skoleskibet Danmark. Denne aften byder både på fællesspisning og Damgaards foredrag og anekdoter om eventyret og livet til søs.
Tirsdag den 1. marts 2022 kl. 18:00-21:30 har du mulighed for at komme med til havs, når Hans Henrik Damgaard tager os med på en rejse, der så dagens lys, da en 17-årig Damgaard påmønstret Skoleskibet Danmark. Foran ham ventede 3,5 måned til søs, der skulle blive hans første store eventyr. Velkommen til et liv, hvor man sover i hængekøje, hvor der ikke findes privatliv, hvor det er havet der bestemmer, og hvor helveds karle bliver skabt.
Skoleskibet Danmark blev startskuddet til Hans Henrik Damgaards vilde eventyr på verdenshavene. Damgaard har blandt andet sejlet med den 3 master norske fuldrigger Christian Radich, og krydset Atlanterhavet i en 38fods lystbåd. Aftens foredrag giver anekdoter og eventyrberetninger, fra en ung mands perspektiv. I løbet af aftenen fortælles der blandt andet om:
Om livet på Skoleskibet Danmark der er et imponerende skib bygget i 1933.
Stormen i Biscayen der næsten tog en af Damgaards kammerater.
Når man fejrer jul midt ude på Atlanterhavet.
Da Hans Henrik blev rullet til en gadefest i Caribienro.
Undervejs vises billeder på storskærm.
Kunne du tænke dig at være med til dette arrangement, skal billetterne bestilles senest den 25. februar 2022 i Dagli’Brugs i Ulstrup på Røsnæs eller via følgende link kalundborglif.dk .
Prisen pr. billet er 180,- kr. for foredraget med fællesspisningen og 75,- kr. for foredraget uden fællesspisningen. Drikkevarer kan tilkøbes under arrangementet. Fællesspisningen begynder kl. 18:00 og foredraget går i gang kl. 19:30.
Aftenens arrangement sker i samarbejdet med Røsnæs Forsamlingshus og Liv i Forsamlingshusene.