Museum Vestsjælland er klar med gode og sjove aktiviteter for hele familien – ude og inde! Uanset om I bor i Slagelse, Kalundborg, Holbæk, Odsherred, Ringsted eller Sorø Kommune, så har de noget for jer. I finder hele programmet på vestmuseum.dk/familieoplevelser

Har I ikke fået set de mange særudstillinger? Bare rolig, I kan nå det endnu!
På Holbæk Museum viser vi lige nu dukkeudstillingen Drømmespejlet – Ole Bruun-Rasmussens forunderlige verden.

På Slagelse Museum kan I få indblik i hattefaget med udstillingen En fjer i hatten – Modistens gerning.

På Odsherreds Museum finder I udstillingen Missilet – om det famøse harpoonmissil, der ved et uheld slog ned i et sommerhusområde i Lumsås.

På Ringsted Museum har vi den gribende udstilling Kunstner i koncentrationslejr – om politimanden og kunstneren Aksel Munk-Andersen, der dokumenterede sin hverdag i den barske fangelejr Buchenwald.

På Sorø Museum udstilles sølv og mere sølv i udstillingen Født med en sølvske i munden.

På Kalundborg Museum er der fokus på børnefamilier med udstillingen Mig og min by. Udstillingen er udviklet i samarbejde med børn og viser byen, som børn opfatter den.

Se mere her: http://vestmuseum.dk/det-sker/#saerudstillinger

Foto: ABW