I projekt ”Nye Veje i Naturpark Åmosen” satte forsker fra Roskilde Universitet Thomas Grindsted og kolleger i efteråret 2020 udstilling med borgerkort op på bibliotekerne ved Naturpark Åmosen; Sorø, Dianalund, Ubby, Gørlev, Høng, Jyderup og Kalundborg. Formålet var at indsamle historier, sagn og myter om dit lokalsamfund og sætte dem på kort til gavn og glæde for andre borgere, gæster eller turister. Nu inviterer Thomas til fortælleaften på biblioteket. Her vil han fortælle mere om projektet med Åmosen og de nye borgerkort, som kan udfyldes med historier om dette skønne naturområde og dermed skabe lokal samhørighed og kortlægge lokale særpræg.
Kom til en hyggelig aften hvor der kan fortælles gode historier, sagn og myter der knytter sig til landskabet og naturen i Naturpark Åmosen. Du kan også gå ind på www.borgerkort.dk og fortælle din historie, men Thomas og hans kolleger håber alligevel at se dig til en fortælleaften om alle de mange historier der gør lokalområdet og Naturparken helt fantastisk.
Beskrivelse af projektet
Projektleder Thomas Skou Grindsted beskriver selv projektet således:
I projekt ”Nye Veje i naturpark Åmosen”, indsamler vi fortællinger. Vi laver noget der hedder borgerkortlægning, og forskere fra Roskilde Universitet vil gerne lave noget de kalder en geowedia over Åmosen. Det er lidt ligesom en wikipedia, bare over steder. Og det vi skal have frem, det er alle de særgene fortællinger I kender ude i landskabet. Vi håber sådan at I har lyst til at være med til at indsamle alle de gode fortællinger. Det kan for eksempel være fortællinger om pandekagestedet eller pyromanmandens hus, og mange andre gode historier. Det er jer, der ved hvad der er de bedste fortællinger for jeres område. Håbet er, at om tre år så har vi borgerkort med en masse spændende fortællinger i. De vil være offentlig tilgængelige på naturparkens hjemmeside, og de vil også komme i brochure og andet materiale. Håbet er, at borgere og gæster kan printe fortællingerne hjemmefra. Der kommer en lille brochure ud, og så kan de gæster og borger der bevæger sig rundt i landskabet, få en oplevelse af hvor fantastisk Åmosen er. Det kan også blive til offentlige kort, foldere, plakater og andet materiale som man kan printe og hænge op derhjemme. Med jeres fortællinger på. Så vi håber meget du har lyst at fortælle din historie og være med til at kortlægge fortællinger om Åmosen.
Hvor, hvornår og mere information
Kalundborg Bibliotek torsdag d. 16. september kl. 18.30 – 20.30
Arrangementet er gratis, men kræver billet. Billet kan bestilles på:
https://www.kalundborgbib.dk/arrangementer/mest-voksne/foredrag-fortaelleaften-om-aamosen
Du kan følge projektet ”Nye Veje i Naturpark Åmosen” på hjemmesiden www.ruc.dk/npaa eller http://naturparkaamosen.dk/
Du er også velkommen til at kontakte Thomas Skou Grindsted på tskoug@ruc.dk