IMG_1423
Gitte Korsgaard Fenger og Malene Granjean

Louise Kolbjørn fra organisationsgruppen fik i november mobiliseret en sammensætning af forskellige igangsættere og innovations-ildsjæle fra Kalundborg, og i april 2016 gik foreningen SYMB i luften.

SYMB! er en forening, der har til formål at få allerede eksisterende fællesskaber til at mødes. For i dette møde kan der skabes nye tanker, nye måder at handle på, og der vil knyttes nye venskaber.

SYMB! står for symbiose, som betyder tæt samliv mellem forskellige arter/grupper, hvor alle deltagere har glæde af dette samliv. Og netop forskellige former for samliv og samskabelse er det, som SYMB! vil fremme i hele Kalundborg Kommune, for borgere, erhvervslivet, institutioner, foreninger, ja for alle.

SYMB! vil gennem forskellige aktiviteter:

Styrke den lokale stolthed og bidrage til fælles lokal identitet.

Skabe et kreativt, idégenererende og dynamisk miljø på tværs af civilsamfund, kommune, erhvervsliv og uddannelsessektor.

Støtte og fremme engagement og bidrage til aktivt medborgerskab i Kalundborg. Læs her.

logoI praksis betyder dette, fortæller formand Gitte Korsgaard Fenger og næstformand Malene Granjean, at SYMB arrangerer fællesspisning den 11. juni i samarbejde med Musisk Skole og deres sommerkoncert. En oplagt mulighed for at networke. Læs mere her.

Den 15. juni er der arrangeret folkekøkken i Cafe Solsikken i Skibbroggade, hvor de unge laver mad sammen. “Det skal være attraktivt for de unge at bo i Kalundborg, og det skal også være i orden at komme tilbage til byen. Det er vigtigt, at italesætte og handle på, at Kalundborg, en by i udkantsdanmark, er værd at bo i, og her oser af aktiviteter for enhver smag”, fortæller Malene.

/Evelyne