Kalundborg Museum inviterer til middelalder byvandring i Kalundborg tirsdag den 16. juni kl. 19 og torsdag den 18. juni kl. 14.
Den guidede tur går gennem Højbyens krogede gadeforløb med det gamle stenhus, et af de bedst bevarede byhuse fra tidlig middelalder og forbi ruinerne af Esbern Snares borg, Vestborgen, som dengang lå middelbart nord for havnen. Hør også fortællinger om Nordeuropas eneste 5-tårnede kirke Vor Frue Kirke.
Bemærk, at de to byvandringer tirsdag den 16. og torsdag den 18. juni er ens. Byvandringen tager ca. halvanden time.
Mødested: P-plads foran Kalundborg Museum, Adelgade 23, 4400 Kalundborg
Pris: 50 kr.
Tilmelding: Billetter kan kun købes via vestmuseum.billetexpressen.dk
Coronasikrede byvandringer
Når du er på besøg hos os, gør vi vores bedste for at passe på dig og din familie. Vi overholder sundhedsmyndighedernes anbefalinger om afstand og hygiejne og vi søger for, at I kan være sammen – på afstand. Alle opfordres til at bruge håndsprit og guiden har håndsprit med i tasken. Vi sørger for at holde afstand på min. 1 meter til hinanden.