Det er en jungle derude, når man skal vælge produkter til pleje af hud og hår. Zi-Zi-Cut i Kalundborg har prøvet at gøre det mere enkelt. Salonen fører den svanemærkede produktserie Ingredién fra det danske firma Hair Team Company.
Stifteren Jan Plaugborg Eskildsen har en fortid som frisør, og har været i frisørbranchen i mange år. Det var hans egne oplevelser, der lå til grund for ideen om en produktserie uden skadelige stoffer.
Firmaets vision er, som de selv udtrykker det, at sikre et professionelt produktvalg til mennesker og dyr uden ”stads, skidt og skrammel”.