Gå efter lyden af Rasmus Lyberth, Carl Nielsen og Edvard Grieg og du finder hvide birkestammer, smukke gevirer og blafrende lys, der reflekteres i masser af klart glas – de har midt i november etableret et særligt rum på Gørlev Bibliotek, hvor de markerer Nordisk Litteraturuge.
Bibliotekets dygtige formidlere har udviklet forskellige præsentationer af nordisk litteratur. Du kan høre om bl.a. Maren Uthaugs mangefacetterede univers, om Erlend Loes sorgmuntre personager, om de bedste krimier fra de nordiske lande og om nordisk børnelitteratur.
Du får også en fri levende mundtlig genfortælling af norske Bjørnstjerne Bjørnsons novelle ’Faderen’. Nordisk Litteraturuge er kendetegnet ved, at biblioteker og andre kulturinstitutioner læser højt af den samme bog. I år er værket Karen Blixens ’Babettes Gæstebud’, som du også vil få smagsprøver på. De sender jer hjem ved ’at tænde lys i verden’ og recitere Tove Ditlevsens lyrik.
I pausen forkæles du med en nordisk servering af birkebryg og Slagter Jacobs fingerhapser med norsk fenalår og durocgris fra lokale producenter.
Det hele finder sted på Gørlev Bibliotek, Algade 35, 4281 Gørlev, mandag den 11. november kl. 19.00-21.30.
De på biblioteket har gjort sig ekstra umage med at udvikle en anderledes oplevelse med nordisk litteratur til kommunens borgere – vel mødt!
Pris: 75 kr./60 kr. (for medlemmer af Biblioteksklubben).
I kan melde jer til på www.kalundborgbib.dk under ”det sker”.
For at gøre klar lukker de denne dag Gørlev Bibliotek kl. 18.00.
De henviser til de andre filialer i Kalundborg kommune.