(ORAS skriver bl.a. dette i sin pressemeddelelse om at spare på vandet:)
At passe på miljø og klima betyder mere og mere for de fleste danskere. Ikke mindst i forhold til vandforbrug. Det viser en rundspørge, som analysebureauet Synolnt har foretaget på vegne af vvs-producenten Oras. Undersøgelsen viser, at danskerne er langt bedre til at spare på vandet end vores nordiske naboer. Især hos nordmændene halter det.
Mange tror, at det med at passe på miljøet ved for eksempel at spare på vandet, kun er noget, vi taler om, men uden at vi som forbrugere tager et reelt ansvar. Den fordom bliver imidlertid skudt til hjørne af en ny skandinavisk rundspørge, som vvs-producenten Oras står bag. Den viser nemlig, at mere end hver anden dansker mener, at det er vigtigt at reducere sit vandforbrug, hvis man som privat forbruger vil mindske den negative indvirkning på miljøet. På dette område er danskerne klart mere bevidste end vores norske og svenske naboer. I Norge er det eksempelvis kun hver femte, der mener, at det er vigtigt at reducere vandforbruget.
Danskernes store miljøbevidsthed ses også tydeligt i vores vaner. Eksempelvis sætter 7 ud af 10 danskere kun vaske- og opvaskemaskinen over, når den er helt fuld. Og størstedelen af danskerne slukker for vandet, mens de børster tænder. For nordmændenes vedkommende er det lidt under halvdelen, som slukker for vandet, mens de vasker op og børster tænder. Og det løber op. I gennemsnit bruger man omkring 19 liter vand, hvis man lader vandet løbe, mens man børster tænder.
Stor forskel på danskere og nordmænd
Også tallene for, hvor meget vand vi bruger pr. person pr. dag, taler sit tydelige sprog. Tal fra DANVA viser, at en dansker i 2017 i gennemsnit brugte 103 liter vand pr. dag, mens nordmændene brugte 160 liter pr. person pr. dag.
Men hvorfor er der så stor forskel mellem danskere og nordmænd? Christian Vogelsang, forsker ved Norwegian Institute of Water Research (NIVA), fortæller følgende:
“I Norge ser vi drikkevand som en billig, nærmest endeløs ressource. Det skyldes, at de fleste af os ikke er bevidste om de negative miljømæssige konsekvenser.”
Vogelsang forsætter: “I Norge måler og betaler få personer for deres forbrug af vand. De fleste af os kender knap nok vores eget vandforbrug, og dermed er vi ikke bevidste om, hvor meget der reelt set kunne spares ved at foretage enkle justeringer i dagligdagen.”
Nordmændenes manglende overblik over deres forbrug af vand betyder altså, at de i modsætning til mange danskere ikke er opmærksomme på, de ting man kan gøre for at spare på vandet.
Stadig plads til forbedring
Selvom vi i Danmark generelt har en god indsigt i, hvordan vi kan spare på vandet, er der stadig plads til forbedring. Oras præsenterer her tre gode råd til, hvordan også danske forbrugere kan blive endnu bedre til at spare på vandet til glæde for både pengepung og miljø:
Installér en vandbesparende bruser og spar mellem 4-14 liter vand pr. minut.
En almindelig bruser bruger mellem 10-20 liter vand i minuttet. En vandbesparende bruser bruger derimod kun 6-10 liter vand i minuttet. Et brusearmatur som Oras Apollo begrænser eksempelvis vandmængden til 7 liter pr. minut.
Genbrug dit regnvand og spar op til 50% af dit drikkevand.
Der er ingen grund til at hælde drikkevand ud i haven. Opsaml i stedet regnvand i en regnvandstønde, og genbrug regnvandet til eksempelvis havevanding. Så kan du spare op til 50% af dit forbrug af drikkevand.
Installér en vandbesparende vandhane i køkkenet og spar omkring 6 liter vand pr. minut.
En normal vandhane pøser ca. 12 liter vand ud i vasken pr. minut, hvorimod en berøringsfri vandhane kan reducere vandforbruget med hele 50% samtidig med at hygiejnen højnes. Køkkenarmaturet fra Oras Signa er en hybrid vandhane, så den kan både betjenes manuelt og berøringsfrit. Vandet løber kun i 6 sekunder på den berøringsfrie funktion, men man kan manuelt lukke for vandet inden ved at føre hånden forbi sensoren igen.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget fra den 16.-24. maj 2019 af Synolnt på vegne af Oras. Der er gennemført 4417 repræsentative online interviews på tværs af Sverige, Finland, Norge og Danmark heraf min. 1000 i hvert land.