Her kan man se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet fra den 15. til den 26. februar 2019.
Bemærk, at det er de hændelser, som politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Spirituskørsel, Slagelsevej/Roevej, Gørlev Sj. – Kalundborg
kl. 0044 sigtede og anholdt politiet en 28-årig mand fra Tølløse, der kørte i en personbil i spirituspåvirket tilstand. Han fik taget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.
Bilbrand – Gørlev
Kl. 0145 ringede en borger til politiet, fordi der var brand i en bil ved Falkensøvej i Gørlev. Bilen var helt udbrændt, da patruljen kom til stedet, og efter kontakt til ejeren af bilens nummerplader blev det klart, at bilen har været stjålet. Brandvæsnet slukkede branden, og myndighederne undersøger nu omstændighederne ved den udbrændte bil.
Narkokørsel – Kulbyvej, Høng – Kalundborg
Kl. 0225 anholdt og sigtede politiet en 31-årig mand fra Dianalund for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil. En narkometertest indikerede, at han var påvirket af både kokain og hash under kørslen. Den 31-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.
Lørdag – søndag:
Blufærdighedskrænkelse – Høng
Kl. 0921 kontaktede en mand fra Høng politiet, fordi hans 59-årige mor, der også er fra lokalområdet, kort forinden var blevet antastet af en mand, der ønskede at have et seksuelt forhold til hende. Kvinden var ude og gå en tur, da den yngre mand henvendte sig til hende. Da hun afslog tilbuddet, foreslog manden at betale hende penge for den foreslåede seksuelle ydelse, men også det afslog kvinden, der ikke så, hvor manden forsvandt hen.
Manden beskrives som: Dansk af udseende, 20-25 år, cirka 175-180 cm høj, spinkel af bygning, kort hår og iført mørk jakke og mørke bukser.
Politiet forsøger nu at få manden identificeret og efterlyser vidner, der har set manden i området.
Brand i skur – Åvej, Svebølle – Kalundborg
Kl. 1013 kørte politi og brandvæsen til brand i nogle skure på en landejendom. Det viste sig, at en medarbejder på gården mente, at han var blevet bedt om at brænde de faldefærdige skure ned. Skurene nåede at brænde helt ned før beredskabet kom frem. Brandvæsnet efterslukkede ilden, der var kontrolleret til skurene. Ingen personer kom til skade ved branden, og den bredte sig ikke yderligere. Politiet skal nu i samarbejde med kommunen undersøge, eller om der er tale om overtrædelse af miljølovgivningen.
Penge fundet i husholdningsmaskine- Genbrugspladsen Asnæsvej, Kalundborg
Kl. 1225 henvendte to frivillige fra den lokale genbrugsorganisationen “Spildopmagerne” sig på Kalundborg politistation for at indlevere et seks-cifret kontant pengebeløb som hittegods. Pengene blev fundet i en gammel husholdningsmaskine i Spilopmagernes genbrugsforretning i Kalundborg. Maskinen kom ind i butikken i torsdags, hvor den blev indsamlet i en container på Kalundborg genbrugsplads på Asnæsvej. På genbrugspladsen har “Spildopmagerne” en aftale med kommunen om, at de får alle de effekter, som borgerne stiller i containeren til genbrug. Da husholdningsmaskinen ikke virkede, kunne den ikke sælges og skulle derfor destrueres. I den forbindelse fandt personalet i butikken det store kontantbeløb, som de indleverede til politiet. Pengene er nu i politiets varetægt, og vi vil forsøge at finde frem til pengenes ejermand. For at sikre os at pengene udleveres til rette ejer, kan politiet ikke komme med yderligere oplysninger om husholdningsmaskinen eller det eksakte beløb.
Politiet vil gerne i kontakt med borgere, der har indleveret en husholdningsmaskine i containeren på Kalundborg genbrugsplads omkring torsdag i sidste uge. Kontakt politiet på tlf. 114.
Iltre morgenbilister i sammenstød – Slagelsevej, Kalundborg
Kl. 0721 måtte politiet rykke ud til et mindre alvorligt, materielt færdselsuheld, hvor to modkørende bilister havde strejfet hinanden, og bilisterne var nu ved at ryge i totterne på hinanden. Ved politiets ankomst viste det sig, at to mænd på hhv. 26 og 57 år begge fra Kalundborg var kørt i hver sin personbil i hver sin retning ad Slagelsevej ved Svanevej, hvor de skulle passere hinanden i forbindelse med noget vejarbejde. Vejen var indsnævret, hvorfor de to bilister derfor strejfede deres respektive venstre bilsider mod hinanden med mindre materielle skader til følge. Efterfølgende opstod der en ophidset stemning mellem de to parter med diverse truende ytringer og fagter mod hinanden. Ingen af parterne led dog fysisk overlast, så politiet fandt ikke grundlag for at gribe ind i forhold til den adfærd efter sammenstødet. Færdselsuheldet registrerede politiet, som ikke foretager sig yderligere i den anledning.
Arbejdsulykke – Hallas Alle, Kalundborg
Kl. 0835 fik politiet via alarm 112 melding om, at to personer var kommet til skade i forbindelse med deres arbejde på en fabrik. Ambulancer og politiet kørte til stedet, hvor det viste sig, at en 28-årig mand fra Høng og en 43-årig kvinde fra Hvidovre begge havde fået base ud over sig, og at den ene endda havde fået lidt i øjnene. Begge blev bragt til skadestuen til fornøden behandling, og politiet optog rapport om ulykken, så politiet i samarbejde med Arbejdstilsynet kan afgøre, om nogen kan drages til ansvar for ulykken.
15 personer fik forstyrret nattesøvnen – Holbæk / Odsherred / Kalundborg kommuner
I alt 15 personer med bopæl i enten Holbæk, Odsherred eller Kalundborg kommuner fik i nat fra kl. ca. 0100 forstyrret deres nattesøvn, da politiet bankede på deres dør. Årsagen var ikke helt tilfældig, idet de 15 alle havde et udestående med fogedretten i Holbæk, som havde bedt politiet om hente dem. De var alle efterlyst af politiet, fordi de alle havde undladt at reagere på indkaldelse til fogedretten på grund af et økonomisk udestående med en modpart, som har penge til gode. Alle blev frihedsberøvet, da politiet traf dem, og de har haft midlertidigt logi på politistationen i Holbæk, indtil fogedretten i Holbæk kan tage imod dem i løbet af tirsdag formiddag.
Politiet gennemfører med jævne mellemrum denne type aktioner for at bringe udeblevne og efterlyste personer i fogedretten. Alle har dog mulighed for at selv at møde op i fogedretten for at få klaret retsmødet, inden politiet banker på døren. Den mulighed og ikke mindst opfordring har politiet hermed givet videre til andre, der ikke fik besøg af politiet i nat, men som måske vil få det på et andet tidspunkt.
OPFØLGNING
Spiritus-/narkokørsel – Svends Alle, Kalundborg
Kl. 1930 anholdt og sigtede politiet en 38-årig mand uden fast bopæl i København for kørsel i formentlig både spiritus- og narkotikapåvirket tilstand i en personbil. Han fik derfor udtaget blodprøver til nærmere undersøgelse for både alkohol og euforiserende stoffer.
Færdselsuheld – Skovvejen, Svebølle – Kalundborg
Kl. 2052 forulykkede en 19-årig mand fra Kalundborg, da han i en personbil kørte ad Skovvejen mod nord. Af ukendte årsager mistede han herredømmet over bilen, der kørte af vejen, ind over græs og gennem et buskads, inden han påkørte et vejtræ. Den 19-årige slap uskadt fra uheldet, hvor ingen andre trafikanter blev involveret.
Indbrud i Perioden
Kordilgade, Kalundborg
J. H. Petersens Alle, Kalundborg
Skibbrogade, Kalundborg
Kåstrupvej, Kalundborg
Hasselvej, Kalundborg