Det begyndte som en satellituddannelse, men fra sommeren 2019 bliver det muligt at læse hele uddannelsen som bioanalytiker i Kalundborg. Det betyder flere uddannede bioanalytikere, mere studieliv i byen og mere arbejdskraft til Region Sjællands hospitaler.
”Med godkendelsen af Kalundborg som nyt uddannelsessted, har vi på bioanalytikeruddannelsen samtidig fået lov til at optage flere studerende, så vi nu er oppe på 73 optagne i alt i Næstved og Kalundborg. Det betyder, at vi kommer til at øge antallet af bioanalytikere i Region Sjælland, for der er rigtig gode jobmuligheder”, fortæller centerchef Dorthe Kjær Pedersen.
Indtil for to år siden var der ingen videregående uddannelser i Kalundborg. Men nu er uddannelserne begyndt at skyde op, og Kalundborg er ved at udvikle sig til en rigtig studieby, hvor uddannelsesmiljøet blomstrer.
Læs mere på Professionshøjskolen Absalons hjemmeside.