Pr. 1. september har VisitVestsjælland, der er et aktieselskab stiftet af Kalundborg, Slagelse og Sorø Kommuner, ansat Trine Bruun i nyoprettet stilling som projektleder – erhvervsturisme.
Trine har mange års erfaring indenfor turisme og kommer fra en stilling som Trade og Marketing Manager i Spanien, hvor hun har arbejdet med destinationer VisitDenmark, VisitJamaica og Kenya Tourism Board. Her har Trine arbejdet med udviklingsopgaver indenfor både ferie- og erhvervsturisme.
Under paraplyen Copenhagen Coast & Countryside – møder og konferencer på Sjælland – er det Trines opgave at samle Sjællands møde- og konferenceudbydere i en fælles indsats, således at destinationen kommer til at stå stærkt profileret, og blive langt mere synlig overfor de mange mødeplanlæggere. Trine vil komme til at bruge rigtig meget tid ’ude i marken’, både sammen med de mange fantastiske mødesteder på Sjælland, og ikke mindst på jagt efter de mange professionelle mødeplanlæggere, primært i Østdanmark.