Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet Mar 20, 2018 til Apr 03, 2018.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Anmeldelse om brand – Eskebjerg, Kalundborg
Kl. 1448 blev politi og brandvæsen sendt til Kaldredvej, hvor der skulle være ild i en garage. Politiet kunne konstatere kl. 1455, at der ikke var tale om en brand med derimod et pillefyr med uren forbrænding, der skabte røgudvikling.Sagen således hurtigt afklaret.
Brand – Eskebjerg, Kalundborg.
Kl. 1909 brændte en garage og udhus på Nyløkkevej, hvor ejeren nogle timer før havde brugt en ukrudtsbrænder. Det antages, at ukrudtsbrænderen er skyld i branden, der ikke bredte sig til selve huset. Ingen personer kom til skade.
Mistænkeligt forhold – Egens/Bøgens Kvarter, Høng – Kalundborg
Kl. 2136 henvendte et par borgere sig til politiet, fordi nogle unge drenge i 13-15 års-alderen luskede rundt i området, hvor de bankede på forskellige døre og forsvandt hurtigt herefter. Ligeledes udviste de også interesse for bilerne i området, hvilket bekymrede borgerne, da en del beboere var bortrejst. Politiet kørte til området for at lede de unge iført forskellige vinterjakker og sorte bukser, men det lykkedes at finde dem for at få opklaret, hvad formålet med deres adfærd i området var.
Vildfaren mand? – Kordilgade, Kalundborg
Kl. 2041 henvendte en omsorgsfuld kvinde sig til politiet, fordi hun var bekymret for en ældre mand, som virkede lidt forvirret, og som ikke havde særligt meget tøj på. Han blev irriteret, hvis han blev tilbudt hjælp, hvorfor hun ønskede assistance fra politiet. Lidt senere fik politiet kontakt til en 78-årig mand fra Kalundborg, som politiet kørte hjem til sin bopæl på et plejecenter, hvor personalet netop var begyndt at lede efter ham, fordi han var forsvundet.
Vejmæssige problemer – Kalundborg.
Kl. 0905 fik politiet en melding om, at ambulancer kørte fast i sneen på mindre veje i Kalundborg. Politiet kontaktede kommunen for at få afhjulpet problemet. Der var ikke tale om en aprilsnar!
Skibe kollideret i Storebælt – Kalundborg
Kl. 0745 bad Forsvarets Operations Center (FOC) om assistance fra politiet i anledning af et sammenstød mellem to containerskibe i internationalt farvand i sejlrenden i Storebælt omtrent midt mellem Kalundborg og Kerteminde. Ved sammenstødet var nogle containere faldet i faldet, og der var opstået en mindre brand på det ene skib. Ingen besætningsmedlemmer var efter det oplyste kommet til skade ved sammenstødet. Politiets rolle var indledningsvist at støtte FOC og den maritime havarikommission med besigtigelse og eventuel udtagelse af blodprøver til nærmere undersøgelse for eventuel alkoholpåvirkning hos relevante nøglepersoner blandt de to skibes besætninger. Politiets personale blev sammen med sundhedsfagligt personale samlet i Kalundborg og derfra sejlet ud til de implicerede skibe, hvis besætninger ikke skønnedes påvirket af alkohol. Rutinemæssigt blev der dog på havarikommissionens anmodn ing udta get blodprøver af nøglepersoner på skibene til undersøgelse for alkohol. Den tekniske redningsindsats i Storebælt blev varetaget af Forsvaret/FOC.
Den Maritime Havarikommission undersøger nu omstændighederne forud for og ved skibssammenstødet, hvorfor politiet ikke har yderligere oplysninger om eventuel årsag.
Truende adfærd / biltyveri / hensynsløs kørsel mv. – Kalundborg og Odsherred kommuner
Kl. 1436 fik politiet en henvendelse fra et nervøs familiemedlem i Jerslev Sj., ideten 28-årig mand fra Kalundborg havde ringet og truet med at møde på familiemedlemmets adresse for at begå vold. Familiemedlemmet var nemlig dagen også blevet opsøgt at den 28-årige, der havde været truende, så de var kommet i slagsmål. Politiet kørte til området, men fandt ikke hverken den 28-årige eller den hvide varebil, som han dagen før var set køre rundt i.
Kl. 2343 fik politiet en henvendelse fra en 71-årig mand fra Asnæs, som under en gåtur ad Vestervangen, Asnæs, gik forbi en hvid varebil, hvis fører postulerede, at han vidste, hvor anmelderen boede. Kort efter satte føreren i gang og kørte i retning mod anmelderen, der måtte gemme sig i en have. Heller ikke denne lykkedes det politiet at finde den hvide varebil.
Kl. 0112 fik politiet en nyanmeldelse om, at en hvid varebil kørte mistænkeligt langsomt forbi Asnæs-centret, hvorfor anmelderen holdt øje med varebilen. Varebilens fører fik dog øje på anmelderen og hans bil, hvorefter føreren af den hvide varebil kørte i retning mod anmelderen. Han skyndte sig dog at køre væk fra området med den hvide varebil bagefter i retning mod Fårevejle.
Politiet sendte nu adskillige patruljer til området omkring Fårevejle og Asnæs i Odsherred kommune for at finde den hvide varebilen, hvis fører mistænktes at kunne være den 28-årige mand fra Kalundborg. På Adelers Alle, Fårevejle, fik en patrulje øje på den hvide varebil, som dog forsvandt fra patruljebilen i retning mod Asnæs. Under den fortsatte og intense eftersøgning efter varebilen fik en patrulje kl. ca. 0125 øje på varebilen på Hovedgaden i Grevinge. Politiet fik herefter udramatisk standset varebilen, hvis fører var den eftersøgte, 28-årige mand fra Kalundborg. Han blev under lettere tumul t anhold t og sigtet indledningsvist for spiritus- og narkokørsel, da han var påvirket af bl.a. spiritus under kørslen i varebilen. Ved ransagning af varebilen fandt politiet bl.a. et koben og fire lamper, som den anholdte ikke umiddelbart kunne redegøre for. Varebilen viste sig at være forsynet med to forskellige, stjålne nummerplader, ligesom varebilen selv var meldt stjålet i forbindelse med et indbrud i et værksted på Industrivangen, Asnæs, for to dage siden. Den anholdte blev bragt til politistationen i Roskilde for udtagelse af blodprøver samt afrusning, inden han onsdag formiddag skal afhøres til de efterhånden mange sager, som han de seneste par dage kan mistænkes for at være involveret i. Den anholdte vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk med krav fra anklagemyndighedens side om varetægtsfængsling.
Biltyv anholdt – Holbækvej, Kalundborg
Kl. 0150 fik politiet på Holbækvej, Asmindrup, Kalundborg kontakt til en hvid varebil, som viste sig at være en udlejningsbil, som var meldt stjålet d. 260318 fra Skovlunde. Føreren af varebilen – en 49-årig mand fra Bagsværd – blev anholdt og sigtet for uberettiget brug af varebilen. Han blev løsladt senere på natten efter afhøring til sagen.
Vild kørsel / vold / slagsmål mv. – Nyrup, Nykøbing Sj.,Odsherred / Jyderup, Holbæk / Jerslev Sj., Kalundborg
Kl. 1453 fik politiet en anmeldelse fra en 57-årig mand fra Højby Sj., som kort forinden var kørt på en ATV fra Højby-området til en grusvej i Nyrup. Under kørslen blev han forfulgt af en hvis VW Transporter varebil, hvis fører på Udlodden, Nykøbing Sj., påkørte ATVen med hastigheder på omkring 60 km/t. Køretøjerne standsede på et tidspunkt, hvorefter den mandlige fører af varebil tildelte den 57-årige flere knytnæveslag og spark, inden han tog ATVens nøgler og kørte fra stedet i varebilen. Politiet fandt på Udlodden en nummerplade, som varebilen havde tabt i forbindelse med påkørslen. Nummerpladen var dog meldt stjålet tidligere på dagen i Asnæs. Politiet leder nu efter føreren af varebilen, der blev beskrevet som: A: Mand, Dansk af udseende, 25-30 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Muskuløs, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Tatoveringer i ansigtet samt halsen, Talte: Dansk, Iført: Sort jakke, orange/rød hættetrøje, mørke bukser, samt selve varebilen, der formentlig har mindre skader foran.
Kl. 1616 anmeldte to håndværkere, at de under kørsel på Skovvejen fra Holbæk mod Jyderup var blevet presset bagfra af en hvid varebil, der kørte dels meget tæt på, dels op på siden af håndværkerbilen. Føreren af den hvide varebil fulgte med til Lyngvej, Jyderup, hvor håndværkerbilen standsede. Føreren af den hvide varebil standsede også, steg ud, tog en skovl fra varerummet og slog en 38-årig mand fra Fårevejle med skovlen, ligesom han fik slag på kroppen. Den vrede mand slog endvidere skovlen ind i bilen, ligesom han med varebilen bevidst påkørte en anden håndværkers bil, da håndværkeren forlod stedet. Til sidst kørte manden i den hvide varebil i retning mod Skovvejen og forsvandt i ukendt retning. Voldsmanden blev i denne sag beskrevet som: A: Mand, Dansk af udseende, 35-40 år, 175-180 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Hvid, Yderligere kendetegn: tatoveret op ad halsen., Talte: Dansk, Iført: sort jakke, grønne bukser.
Kl. 1659 fik politiet så en anmeldelse om slagsmål mellem familiemedlemmer på en adresse i Jerslev Sj., Kalundborg kommune, hvor en søn til sidst var kørt fra stedet i en hvid varebil. Politiet fik efter afhøring af en 48-årig mand fra Jerslev Sj., som var noget oprevet over hændelsen, klarlagt, at føreren af den hvide varebil i alle tre anmeldelser efter al sandsynlighed var identisk med en 28-årig mand fra Kalundborg. Ham vil politiet nu meget gerne tale med i relation til de tre modtagne anmeldelser, men han er indtil videre ikke fundet.
Lokalpolitiet i Holbæk/Kalundborg hører gerne fra vidner/bilister, som måtte have observeret den hensynsløse kørsel i både Odsherred og i Jyderup-området. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.</p >
Biltyv hang over rattet i stjålet bil – Saltbækvej, Kalundborg
Kl. 1352 modtog politiet en henvendelse fra en bilist, som havde bemærket en mand hænge hen over rattet i en varebil på en rasteplads. Bilisten havde også aflæst nummerpladen på varebilen, som var efterlyst som stjålet fra en efterskole i Fårevejle d. 210318. Politiet kørte til rastepladsen, hvor en 28-årig mand fra Kalundborg blev anholdt og sigtet for biltyveriet. I den stjålne bil havde han tillige et boldtræ, som han kunne bruge som våben. Han blev derfor også sigtet for overtrædelse af våbenlovgivningen og blev efter afhøring til sagerne løsladt af politiet. Bilejeren har fået sin varebil tilbage til udbedring af nogle småskader i forbindelse med biltyveriet. Den sigtede kan derfor ud over straffesagen formentlig også forvente sig et erstatningskrav.
Anmeldelse om skud – Klosterparkvej, Kalundborg
Kl. 1739 modtog politiet en anmeldelse om skudafgivelse i nærheden af ungdomsskolen. Anmeldelsen medførte en massiv politimæssig udrykning til området, hvor vidner dog hurtigt kunne berolige politiet med oplysninger om, at der formentlig rettelig var tale om affyring af fyrværkeri i området. En gruppe på ca. 15 personer var kort før anmeldelsen løbet grinende væk fra området, hvorfor der formentlig har været tale om en slags drengestreger og ulovlig affyring af fyrværkeri. Politiet fandt heller ikke spor efter egentlig skyderi i området og overgik derfor til mere normal patruljering i området, hvor gruppen på de ca. 15 personer heller ikke blev fundet. Politiet ved derfor ikke, hvad årsagen til deres adfærd har været.
Spirituskørsel – Kalundborg
Kl. 1503 anholdt politiet en 46-årig kvinde fra Kalundborg, der blev standset på Brandsbjerg. Kvinden var påvirket af spiritus og fik taget en blodprøve. Førerretten til at føre bil blev midlertidig inddraget grundet promillens størrelse.
Kalundborg – Besiddelse af pistol og narko straffet med tre års fængsel
En 20-årig mand fra Kalundborg blev onsdag i Retten i Holbæk idømt tre års fængsel for besiddelse af en pistol med tilhørende ammunition, ca. 120 gram kokain, ca. 5 gram hash og ulovlig besiddelse af receptpligtigt medicin.
Han blev afsløret i besiddelsen af de ulovlige effekter i forbindelse med politiets målrettede aktion mod narkotika i Kalundborg-området den 13. december 2017, hvor flere adresser i blev ransaget, og i alt seks personer blev anholdt.
Den 20-årige har siden politiets ransagningsaktion været varetægtsfængslet og fik sin sag afgjort ved gårsdagens retsmøde, hvor han også fik beslaglagt et kontant pengebeløb, som han var i besiddelse af efter handel med narkotika.
Den 20-årige og hans forsvarer udbad sig betænkningstid om eventuel anke af dommen, men den 20-årige forblev frihedsberøvet efter retsmødet. Sagerne mod de øvrige sigtede efter politiets aktion er endnu ikke afgjorte.
Salg af narkotika – Svebølle, Kalundborg
Kl. 1135 anholdt politiet en 34-årig mand fra lokalområdet, der sigtes for handel med narkotika. Politiet fandt kokain, kreatin til fortynding af narkotika, salgsposer, dopingmidler m.v.
Den 34-årige sidder fortsat anholdt. Anklagemyndigheden vil vurdere, om den 34-årige skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
Sag om olieudslip – Kalundborg
Politiet fortsatte sine undersøgelser af containerskibet, der øjensynligt havde lækket en olie i Kalundborg Fjord. Der var tale om en ganske lille læk, som det lykkedes myndighederne at begrænse. Al olie er suget op igen.
Politiet har afhørt skibets kaptajn via tolk, og efterfølgende er konklusionen, at der ikke er grundlag for en straffesag mod hverken skib eller kaptajn. Kaptajnen har gjort alt for at afhjælpe skaden og har handlet korrekt efter omstændighederne.
Der kan evt. blive tale om erstatningskrav i forbindelse med oliespildet. Politiet er meget tilfreds med samarbejdet med øvrige myndigheder om sagen.
Mistanke om olieforurening – Kalundborg
Kl. 1540 blev anmeldt om et skib, der var sejlet fra Rusland og til Kalundborg. Undervejs havde skibet tilsyneladende ramt en genstand i vandet, og det gjorde, at der var et hul ind til en tank på skibet, hvorfra løb fuelolie ud.
Maritim Assistance Service – der er forsvarets operationscenter og maritimt kontaktpunkt for skibsfarten i og omkring danske farvande – havde kontakt med containerskibet, der sejlede under Bahama flag.
Politiet foretog afhøring på skibet sammen med personale fra miljøskibet Gunnar Seidenfaden. Marinehjemmeværnet deltog ligeledes i aktionen og udlagde flydespærringer i første omgang indtil miljøskibet kom frem til stedet. Det viste sig, at forureningen var af mindre omfang, og det menes, at det er lykkedes at indkredse forureningen, så den ikke gør skade på hverken land eller vand.
Situationen følges op af myndighederne i løbet af onsdag.
Færdselsuheld – Sct. Jørgensbjerg, Kalundborg
Kl. 0937 fik politiet en henvendelse om, at en parkeret bil var blevet påkørt af en bilist, der blot var fortsat fra stedet uden at give sig til kende. Politiet kunne konstatere, at den parkerede personbil havde holdt i vejens højre side. Efter en kort eftersøgning fandt politiet den formodede skadevolders bil parkeret på Møllebakken, hvor politiet også fik kontakt til den uskadte fører – en 70-årig mand fra Kalundborg. Han blev afhørt til sagen og blev af politiet afleveret hos egen læge til en konsultation, da han virkede “omtåget”. Den 70-årige kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen er færdigefterforsket.
Ordensbekendtgørelsen – Elmegade, Kalundborg
Kl. 1225 indledte to mænd på hhv. 48 og 53 år fra Kalundborg et skænderi i Elmegade ud for apoteket, hvor den 48-årige beskyldte den 53-åriges hustru for at være grim. Det fik den 53-årige til at vælte den 48-årige omkuld, hvorefter de to mænd kom i indbyrdes slagsmål/nævekamp. Politiet sigtede begge kombatanter for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da vidner på stedet oplyste, at de begge var lige aktive i den indbyrdes strid. Begge vil derfor modtage en bøde som afgørelse på sagen.
Indbrud i perioden
Bredgade, Kalundborg Skibbrogade, Kalundborg Kordilgade, Kalundborg Slotsvænget, Kalundborg Slagelsevej, Kalundborg Engvej, Kalundborg Nørre Alle, Kalundborg Kløverengen, Viby Sj.
Mindevej, Svebølle
Centret, Svebølle
Pileager, Ugerløse
Størvej, Ugerløse