Få gratis most af dine egne æbler d. 14/10 kl. 10.00 – 16.00
Traditionen med æblepresninger fortsætter igen i år på Dyrehøj Vingaard. Alle er velkomne til at komme og få presset deres egne æbler.
Det foregår på den måde, at du bærer dine æbler hen til æblepressen som står i vineriet på gårdspladsen. Derefter hældes æblerne op i vaskeren og de kører så automatisk op i snitteren og ned i pressen. Mosten bliver opsamlet i en lille tank som du skal tømme i emballage, som du selv har med. Mosten bliver ikke pasteuriseret.
Alt går i et tempo, så man kan følge sine æbler hele vejen, og børnene er velkomne til at smage på det pressede æble.
Presning af op til 50 kilo er gratis.
Har du ingen æbletræer selv, kan du prøve at spørge nogen der har, om du må få deres. Rigtig mange haveejere har ikke tid eller kræfter til at bjerge deres egne æbler, og de vil helt sikkert hellere end gerne dele ud af deres æbler, så de ikke ligger på jorden og går til spilde.
Husk at medbringe beholdere til mosten. Regn med forholdet 3:2, hvilket betyder at du får 10 liter most af 15 kg æbler.
Mosten holder 5 – 10 dage i køleskab. Den kan fryses i mælkekarton eller frysepose, pasteuriseres eller laves til cider, sirup mm.
Der vil også være mulighed for at købe enkelte poser til saft.
Kaffe med kage og gratis most til børnene.
Der kan købes den gode gammeldags hjemmelavede æblekage og kaffe. Der er gratis æblemost til alle børnene.
Butikken og galleriet har åben