Peter Egebæk hædret for at være en passioneret, innovativ købmand og en karismatisk leder.
For andet år i træk løb en købmand fra MENY med Danish Retail Award. Prisen uddeles til de tre mest engagerede og nyskabende ledere i dansk detail. Og igen i år, stod en købmand fra MENY på podiet. Købmand Peter Egebæk blev fredag d. 6/10 – 2017 hædret for at være en passioneret, innovativ købmand og en karismatisk leder.
Detailbranchen mødes hvert år til et stort arrangement på Børsen i København, hvor Danish Retail Award bliver uddelt. Prisen bliver uddelt til de mest entusiastiske og forandringsskabende købmænd /varehuschefer inden for både daglig- og specialhandlen. Danish Retail Award 2017 blev givet til Peter Egebæk, fordi han er en trendspottende købmand, der blandt andet har etableret et lokalt samarbejde med Mejnerts Mølle, der dyrker alt kornet i lokalområdet, hvorefter melet bliver brugt i butikkens eget bageri. Det var en meget glad købmand, der modtog den eftertragtede pris: MENYs kædedirektør er også glad for prisen: “Omdrejningspunktet i MENY er vores købmænd. Det der kendetegner godt købmandskab i MENY, er evnen til at kombinere et stærkt koncept med masser af lokalt særpræg. Det er Peter Egebæk i Kalundborg et fornemt eksempel på. Derfor er jeg, både på hans vegne og på kædens vegne, stolt af den pris, han har fået,” fortæller kædedirektør i MENY, Kenneth Holmen Pedersen. Danish Retail Award bliver uddelt af ZBC Detailgruppen i samarbejde med Dansk Erhverv og Dansk Handelsblad. Med Danish Retail Award følger en inspirationstur til Hong Kong, hvor Peter Egebæk, sammen med årets øvrige modtagere af Danish Retail Award, kommer til at få en anderledes detailoplevelse.
|